Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

ERIK WERENSKIOLD. klare nat, at man tror at høre foret gnisse mellem hestekjæverne og venter klangen fra bjælden, når blakken flytter foden i den duggede eng. En beslægtet og næsten lige vakker idyl fra Kvitseid med en gut, som leier blakken efter luggen (1894), eier Consul Axel Heiberg i Lysaker. En række Barnebilleder har Werenskiold malt, som i lige grad gjør hans iagt- tagerøie og hans hjærtelag ære. To Brødre (1898) heder et billede i Bergens Billedgalleri. Det gir et gløt ind i en fattig stue, der en smågut er alene hjemme med den lille i vuggen. Han sidder på gulvet og sover, har vugget Lillebror og sig selv i søvn. I et mindre og — efter kunstnerens opgave — bedre billede har han malt det samme motiv for Jonas Lie. Solstrålen (1891) heder et andet billede i Göteborgs Museum. En åndssvag gul og en liden pige med blændende gult hår sidder sammen i en græsbakke. I pludselig indskydelse strækker hun armen ud mod ham og rækker ham en blomst. Intet tegn til bevægelse spores i den store tunge krop som ligger dødt sammenfoldet i græsset, men el svagt glimt dæmrer i det sløve øie — en stråle af skjønhed og godhed kaster et Qærnt gjenskjær ind i mørket. I slige billeder er Werenskiolds kunst næret af arven fra moren. Et tredje barnebillede fremstiller fattigmands barn på landeveien (1893) undrende og grebne ved synet af fremmed storfolk, som drar forbi, men som maleriet ikke viser os. Billedet, som hænger i det Danske Nationalgalleri, er malt i en mild, næsten sød gylden tone. Trondhjems galleri eier det lille billede med smågutten og den gamle lygtetænder, som han også har malt i en større udgave, — en fredelig og naturlig fortalt aften- stemning i milde og vemodige farver. 218