Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

ERIK WERENSKIOLD. gjengis her den fortrinligste af dem. Bjørnson er fremstillet i hjemmedragt med kalot på hodet. Tegningen skriver sig fra malerens sammentræf med digteren i Rom 1895, da Werenskiold for første gang besøgte Italien. I Kunstmuseet i Kristiania hænger et andet af de mesterbilleder, som Werenskiold har malt af samtidige kjendte mænd og kvinder — portrættet af Erika Nissen, det farveprægtigste, som Werenskiold har malt (1892). Hun sidder ved llygelet i en flam- mende rød silkekjole, der ligesom vil minde om spillets ildfulde pragt. Til baggrund har hun en bleknet gobelin, en skog, som gir tonerne rum. Mod denne drømte natur lyser hendes likblege profil i kunstens smertefulde anspændelse med sluttet mund og nervesygt blik, og det er som, om tonerne strømmer dybe og klangfulde ud fra flygelets sorte farvemasse. Mange andre portrætter af Werenskiold kunde nævnes: — det tidlige, humørrige billede af prof. Hellancl fra 1885 (afb. side 151), det omtrent samtidige, fortrinlig karakteri- serende knæbillede af skolebestyrer Voss, portrættet af prof. Schjønberg, det djærve billede af vennen Fredrik Collett (1894) i det svenske Nationalmuseum, malt med sjelden rask- hed og bredde i løbet af ganske få timer, endvidere portrætter, malte og tegnede, af Edv. Grieg (1902), Nansen, Chr. Sinding, det fortrinlige embedsmandsportræt af gamle generalkrigskommissær Bull o. s. v. Men ved siden af karakterfulde mandsportrætter følger i hans produktion enkelte sarte og skjære portrætter af unge kvinder som det af Heibergs døtre og fremfor alt hans elskelige barneportrætter. Billedet af kunstnerens lille søn Bagfin, som gjengis her, trænger ikke at ledsages af ord; dets skjønhed og ømme varme vil enhver kjende. Til hans ypperste barneportrætter hører den lille pige som står med sammenlagte hænder (1903) og som også gjengis her. Men i mine tanker er der et af Werenskiolds portrætter, som hæver sig over de andre, fordi det mere end de fleste er lige meget skabt med fantasien som observeret med øiet — Ibsen (afbildet side 165). Egentlig er det bare et påbegyndt maleri, en tegning på lærred med lette, antydende farvestrøg. 1 halv profil med hænderne på ryggen> med udækket hode i det fri. Munden fast sluttet, panden fast hvælvet, hår- manken steil over den steile pande. Et kvast skråblik går gjennem brillerne og borer sig uforglemmelig i éns erindring. Bag ham, løst antydet, et vinterland med berge af kold ren sne, landet med de mennesketomme vidder — Norge, som fødte Brands digter — hans tankes frostklare land! I de senere år har Werenskiold ikke malt så meget. Han har i årevis været op- fat med at illustrere to norske folke-bøger, en gammel og en ny, Snorre og Familien på Gilje. I Snorre har han fundet den klare episke tone, mens hans medarbeider Munthe i en streng og alderdommelig stiliseret kunst af dekorativ karakter har søgt udtryk for sagaens fjærne stemning. Munthe har her gjort det genialeste greb, og der 222