Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Den tredje kunstner, som ved siden af Thaulow og Werenskiold indtog en ledende stilling i SOårene, er Christian Krohg. Han er født i Kristiania 13. august 1852. Sit navn har han efter bedstefaren, den bekjendte jurist og Eidsvolds-mand Christian Krohg, som var en af de mest frem- trædende forkjæmpere for vor politiske selvstændighed i den første foreningstid.1) Hans far var også en bekjendt mand, kgl. fuldmægtig Georg Anton Krohg, en original og entousiastisk idealist, som i 1848 gik med som frivillig i den dansk-tyske krig og hele sit liv vedblev at kjæmpe for Skandinavismens sag i tale og presse. Christian Krohgs mor var en præstedatter fra Danmark. Det var farens ønske, at hans søn skulde studere jus, selv om han valgte at bli kunstner, og det var derfor først som juridisk kandidat, at Chr. Krohg i slutn. af 73 begav sig til Karlsruhe for at bli figurmaler. Han blev her Gussows elev, og da mesteren i 75 flytted over til Berlin, fulgte Krohg, ligesom hans studiefæller Max Klinger og Holter med ham. På akademiet under Gussow studerte Christian Krohg henved 5 år. Gussow var — som allerede berørt (side 130) — realismens krasseste repræsen- tant i tysk malerkunst på den tid. Et billede som det med rengjøringskonen, som holder på at skure en Venus Milo-statuette, er betegnende for hans noget grovkornet villige genrekunst. Det er nærmest i Menzels nærhed, at Gussow hører hjemme, og til ærbødighed for Menzel opdrog han også sine elever. Blandt disse er Max Klinger den, hvis navn er blit varig indskrevet i tysk kunst- historie, og med ham var Krohg i Berlin nær forbundet i et varmt venskab. 1) Til hans minde reistes Krohg-sløllen i Kristiania. 240