Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

KROHG OG KRISTIANIA. sad i sit tårnatelier, fordybet i Zola og Goncourt, eller stod og stirred ned i de svarte, stinkende baggårde, der proletariatet fristed livet. Det var dengang, han raderte sine digt om samfundsuretten og den moderne pauperismes kummer og skjændsel. I Berlin, i omgang med mænd som Klinger og Brandes »started« Krohg. Her fik hans medfødte idealisme sin kurs mod den naturalistiske og tendensiøse samfunds- skildring. Men før han i 79 vendte hjem for at ta op det, som blev det væsentlige i hans kunst: at male fattigfolks lia i Kristiania, tilbragte Krohg en sommer på Skagen. For- uden med Fbits Thaulow traf han her sammen med Michael Ancher og Krøyer. Sjøluften og samværet med de gode, sunde danske naturalister, som allerede var modne kunstnere, synes at ha oplivet ham og luftet ud det tyske i hans kolorit. Han malte her det første af sine sjømandsbilleder — Bagbord lidt! — som satte folk hjemme i forbauselse og tildels forargelse ved den brede flotte måde, det var malt på.1) Høsten 79 kom Krohg hjem til Kristiania, foreløbig for at bli hjemme, skjønt han nok længted til Paris. Han gav sig straks i kast med byen. Det første var en frisk og munter studie fra gaten — »Bære for Dere?« (1880, kjøbt af Kunstforeningen). Men omtrent samtidig er billedet Daggry, som straks stødte »de dannede« for hodet. Billedet fremstiller en fattig sypige på hendes tagkammer, slig som hun er sovnet ind over den silkekjole, hun har arbeidet på hele natten. Brystet er sammensunket, lampen oser, den blå vintermorgen siver ind gjennem rullegardinet og maler koldt lys på den overtrættes ansigt og hænder. I hendes fang ligger den kostbare, knipling- besatte silkekjole, som er bestemt for det bal, der skal udfylde næste nat for en anden og lykkeligere stillet kvinde i samfundet. Billedet havde en sjelden koloristisk skjønhed i brydningen mellem lampelys og dæmring, men folk veired den socialistiske tendens og steiled. Imidlertid var der noget, som maleren ikke havde fåt med i dette billede — millieuet. Det var i den Zola’ske naturalismes dage, og vi ved, hvad »millieuet« var for en ukrænkelig ting i den tids kunst. Omgivelserne til figuren i Daggry, var slet ikke noget millieu, men et lavet interiør af ting, som var stillet sammen i et atelierhjørne. Det er betegnende for Krohg, at da dette gik op for ham, var han grundærlig nok til at male billedet om igjen. Han la sujettet om fra høide- til breddeformat og ’) I 1876 havde Krohg udstillet sit første større billede i Kristiania Et farvel; det blev kjøbt af Kunstforeningen og gik som gevinst til Göteborg. Det følgende år kjøbtes et nyt billede af ham med den talende tittel *Jo, hr. løilnanth 242