ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
Til friluftsnaturalismens førere, Werenskiold, Thaulow og Krohg, slutter sig som det fjerde — det rare — blad i firkløveren Gerhard Munthe. En sjelden sam- menstilling af jevnvoksne og modsatte talenter! Endskjønt han virker som den yngste af dem, fordi han længst har bevaret selv- fornyelsens evne, er Munthe den næstældste af de fire. Han er født den 19. juli 1849 i Elverum. (Portræt I, s. 314 og II, s. 143). Hans far var distriktslæge her i disse skogrige østlandsbygder. Sine tidlige barndomsindtryk har Gerhard Munthe fra Øster- dalens og Trysils udpræget østlandske natur — de brede rolige vasdrag, den svære skogrigdom, de velhavende gårde, det jevne selvtrygge bondefolk. Men meningen var, han skulde bli doktor som faren, og han blev sendt til Kri- stiania for at gå på kathedralskolen. Her blev Eilif Peterssen, som dengang var en uvorren vilter Hægdehaugsgut, en af hans første kamerater. Skjønt 3 år yngre har Eilif Peterssen åbenbart imponeret sin nye, lidt forsagte kamerat, som kom huslærer- opdraget oppe fra skogbygden. Og det, at Eilif tidlig bestemte sig for kunstnerbanen og gik ind på malerskolen, har vel gjort sit til at bevæge Gerhard Munlhe til at for- andre livsbane. Forresten havde han jo selv en berømt kunstner i sin nære slægt, Ludvig Munthe (I, s. 255—262) var hans fars fætter. Men Gerhard Munthe var alt kommet så langt på den akademiske bane, at han havde havt sine første timer på dissektionstuen, da han i 70 brød af og gik ind på Eckersbergs og Bergsliens skole. I 74 reiste han til Düsseldorf. Her var han meget sammen med Ludvig Munthe uden egentlig at være hans elev. Men han tog stærke indtryk af sin berømte halv- fætters mesterlige, modne koloristkunst og af hans overlegne, verdensmandsmæssige personlighed. Også Andreas Achenbachs kunst gjorde levende indtryk på ham. Så vidt skilte som de to kunstneres veie end falder, kan man endnu høre Munthe tale med beundring om Achenbachs rutinerte måde at bygge et landskab op på af varme og rige farveflækker. 263