Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

GERHARD MUNTHE. Et andet betydeligt billede er »Bondehaven« fra 1889, som Olaf Schou eier. Det lir mod levæld og det grå toetages bondehus, som fylder op hele billedets baggrund, tegner sig mørkt mod himlen. En kar står og høier sig ind af et åbent vindu og røer med nogen derinde. Men indunder det svære moreltræ i den ustelte rotete have står en hvid hoppe og luter søvnig med hodet. Mere er der ikke på billedet; men det er nok. Årstid og time, land og egn, folkekår og dyretype gir billedet, slig som denne sommerkvæld oppe fra Hedemarken er set og følt og malt. Et år tidligere er et andet større billede — Aften i Eggedal fra 1888. Dalen er git i stort utsyn, fra bækken i forgrunden henover akerflækker og jorder og skigarer og hus ind mod den blinkende elv, som ringler sig ned mellem fjeldene. Og som dette er Eggedal, er den vakre farvetegning fra 1889 med siljebusken i vårspræt og den halvpløide bakke ved det blanke vand Mjøsen-landet i vårånnens måned. Der er et syn for lokalkarakter og en bestemt duft af årstid og måned over disse Munthes naturskildringer, som gir den gode følelse af fuld kunstnerisk vederheftighed. Munthe har aldrig holdt op med at male landskab umiddelbart og ligefrem efter naturen. Men kanske mærkes det dog i enkelte af hans senere naturalistiske land- skaber, at hans kraft er forrykket fra det naturalistiske til det dekorative område. Hans måde at se motiverne på har fåt noget summarisk og hans malemåde af og til noget letvindt forenklende, som gjør hans direkte naturbilleder mindre intime end før. Bedst er han nu i gjengivelsen af slige motiver, som af sig selv frembyr sig til deko- rativ behandling — et byprospekt i fugleperspektiv som den pikante akvarel af Bergen og Bergensvågen seet fra Fløifjeldet, hvor de røde hustags vrimmel og vågens skuter skifter med gyldent vand henover billedfladen som farverne i et tærnet tæppe. 270