Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

GERHARD MUNTHE OG BONDEKUNSTEN. som også en evne til at Munthes kunstnerevne rummed dog andre mulig- heder end de, som udfolder sig i hans naturalistiske land- skabskunst. For en opmærksom betragtning røber der sig allerede i denne del af hans produktion elementerne til en dekorativ kunstner. Særlig i hans farvelagte tegninger og akvareller er der ofte en prægnans i linjerne, en sikker- hed i at skjære motivet til og balancere masserne lige- se farverne stort og som helheder, at det bratte omslag i Munthes produktion fra naturalisme til prydkunst ikke burde være noget fuldkommen uventet og overraskende. Man behøver bare mærke sig på forrige side, med hvilken klarhed han tegner en mangegrenet bladløs silje eller or i et vårlandskab, hvor smag- fuldt og sikkert han spreder kvisternes mangfoldige forgreninger mod himmelgrunden, så træet fremstiller sig redigt og letfatteligt og prydende for billedet. Eller man kan ta for sig en af hans bedste akvareller, som fremstiller smeltende snellækker nedover en sort bakke, og se, med hvilken sikker sans for forhold og rythme dette sort og hvidt er fordelt, så billedet uden på nogen måde at gjøre vold på naturen, næsten virker som et frit ornament. (Tidlig vår 1891, afb. i Norge i 19de årh. I, 391.) Munthe har netop denne opmærksomme sans for detaljen som omrids og som farveflæk, den som japanerne i så høi grad besidder, og som gjør ethvert af deres naturbilleder til dekorativ kunst. Et skridt videre i retning af forenkling, en bitanke under arbeidet på muligheden af at omsætte billedet i et andet stof, — og naturalis- mens nuancerigdom smelter sammen i en dekorativ kompositions faste støbning! Men der er også en anden faktor med i regningen. Og det er den gamle norske bondekunst og Munthes kjærlighed til den. I hans barndomsminder var naturindtrykkene sammenvævet med indtryk fra bondens gamle, nedarvede kultur. Munthe følte det norske ikke bare i landets natur og i mennesketypen, men også i den kunst, som bonden havde frembragt gjennem tiderne, frugten af et afsidesboende folks selvstændige fantasiliv og traditionsbårne kunstfærdighed. Han, som i rognens grønne løv og røde bær ser vore virkelige nationalfarver, han skulde på et helt andet område end det naturalistiske landskab finde endemålet for sin kunst. Han, som selv var opvokset på landet og har reist meget i disse norske dalfører, som hver har sit særpræg i natur, i folkelynne, i dialekt, i omgangsform, i bygningskik, i dragt og bohave — han havde efterhånden samlet sig en rig skat af indtryk og erfaringer om det, som norsli er. Sagalæsning i barndommen, eventyr og viser, rægler og stev fra drengestue og kjøkken, rythmen i gamle kvad, folkevisers malende omkvæd — havde efterhånden 273