Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Det er på grundlag af Munthes dekorative kompositioner, at den gamle norske billedvævkunst er vågnet til live igjen efter sin lange dvale. Her så man en vilter, moderne fantasi bevæge sig ledig i de primitivt troskyldige udtryksformer, som den grove norske uldgarnteknik ikke tåler brud på. Og her så man for første gang et farvevalg med udpræget og kvass klang, og denne klang kjendtes norsk. Det er da rimelig nok, at vævtekniken greb efter disse eventyrbilleder, som kanske ikke oprindelig var tænkt som mønstre for noget slags håndarbeide, men som selv- stændige fantasifostre, der havde sit værd i sig selv.1) Et varigt arnested for en moderne national vævkunst, som bygger dels på de gamle forbilleder og dels på den impuls til fornyelse, som Munthe har git, var det mit håb at kunne grundfæste i den vævskole, forbundet med atelier til udførelse af større tæpper, som Nordenfj. Kunstindustrimuseum opretted i 1898.2) I sin dekorative kunst er Munthe også en art forkynder. Hans mission er den at vække en mere renslig og robust farvesans og samtidig stille farver sammen, som — for at bruge hans egne ord — »forekommer norske af opsyn og karakter«. Munthe, som kjender mere til norsl< bygdekunst end de fleste, er nemlig kommet til det resultat, at der i Norge har været en »farve-tradition«, og at der findes noget, som med rette kan kaldes et »norsk-nationalt farvevalg«.3) y Størst opmærksomhed har vel de s. k. »rigstæpper« vakt, som fru Hansen har vævet efter Munthes temperabilleder Sigurd Jorsalfarers indtog i Myklegard og Kong Sigurd og Baldeuin; de mæg- tige tæpper var i Paris 1900 og er nu erhvervet til slottet i Kristiania. — De samme kompositioner findes i temperamalerier hos konsul Mohr i Bergen og i Trondhjems Galleri. 3) Om dette museums arbeide for den nationale kunstvævs udvikling i Munthes ånd og retning og om den påskjønnelse som dette arbeide har vundet på udenlandske udstillinger henvises til museets årbøger 1900 tf. 8) Han har skrevet om disse ting i et par artikler i »Samtiden« og i »Verdens Gang« i 1896 og 1898. Om Munthes farvevalg og farvepsychologiske reflektioner se Jens Thiis: Gerhard Munthe. En studie. Tr.hjem 1903. S. 36 ff. 281