Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

CHB. SKREDSVIG. at være franskmændenes lærlinge. Men netop fra den internationale kulturs høiere stade så de klareste af dem nødvendigheden af at flytte hjem og male norsk natur og norske mennesker. De var hver for sig stærke individualiteter og vilde det særegne, derfor tydde de uvilkårlig ind til folkeindividualiteten, som til den for- stærkende klanghund, der kunde gi den enkeltes individualisme større magt og fylde. Det er da heller ikke blit upåagtet — f. eks. af de bedste franske kritikere — dette voksende nationale særpræg, som norsk malerkunst fik i ottiårene. I 78 på verdensudstillingen hed det, at nordmændene havde flere fremragende malere, men den norske »skole« var en skole uden fællespræg og uden nationalt fysionomi. På den næste verdensudstilling i 89 blev netop école norvégienne karakteriseret som en af de mest nationale og egenartede på udstillingen. Navnlig side om side med svenskerne »från Seinens strand« blev nordmændenes steile selvstændighed fremhævet.') Desto mere påfaldende er det derfor at se en maler, som hørte til den samme kameratkreds, men som var fremgåt af bondefolket, i sin hunger efter kultur gå så vidt i tilegnelsen af det franske, at han formelig skiller sig ud fra de andre »nationale« både i teknik og motiver og virker mere »franskmand« end nogen af de andre, som kom hjem fra Paris. Dette er tilfældet med Skredsvig i den tidligere del af hans produktion. Christian Skredsvig blev født på Modum 1854 i fattige kår. Men han blev tidlig hjulpet frem til at følge sine anlæg. 15 år gammel kom han til Kristiania og blev Egkersbergs elev — hans sidste. Efter hans død (1870) studerte Skredsvig i 4 år i Kjøbenhavn, først under Kyhns veiledning og siden på akademiet. Selv har han ikke indtryk af at ha havt meget igjen for opholdet i Danmark. Men det mærkes dog på hans kunst — den tidlige — at han har været hos danskerne, før han kom til München. Han er blondere i farve end nogen af dem, som fik elementerne ind- prentet i tysk skole. Det münchenerbrune, som de andre har havt så meget stræv med at udrydde fra sin palet, har aldrig besværet Skredsvig. Efter en sommerreise i Norge kom han i 75 til München og blev der de næste 3 år. Fra Münchener-tiden er et større landskab med kjør Fra det bayerske høiland (78) som Kunstforeningen kjøbte. I 79 findes Skredsvig i Paris, og her fortsætter han sine studier, meget i omgang med de svenske »opponenterna«. I 81—82 maler han i Grèz og gjør derefter sammen med Josephson reisen til Spanien. I Paris blir han boende til 84. Jeg ved ikke hvem som har været Skredsvigs pariserlærere. Men Corot, Daubigny og Millet synes at ha gjort størst indtryk på ham. 9 Paul Mantz i Gazette des beaux arts og Ponsonhailhe i Les artistes scandinaves, Paris 1889. 288