Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

CHR. SKREDSVIG På vildgræs (1894). Galleriet i Trondhjem. Omtrent alle malere af naturalisternes ældre kuld fremgik af bykulturen. Collett, Thaulow, Krohg, Werenskiold, Munthe, Diriks, Gløersen o. s. v. — alle var de embedsmænds barn eller akademisk dannede mænds sønner; selv havde de gjerne gjennemgåt en latinskole eller endog tat en eller flere eksamener ved universitetet. Eneste bondegutten blandt dem er Skbedsvig. Man kan gjerne mærke sig dette, at det var embedsmandsønnerne, som nalio- naliserte norsli malerkunst. Med undtagelse af Thaulow, som alle dage har været en forstokket fornægter af fædrelandets betydning for kunstneren, var ottiårenes mænd allesammen mere eller mindre »nationalister«. Selv Krohg, som i 82, besnakket af Thaulow (i et brev til »Ude og Hjemme«) havde skrevet: »De unge norske kunstnere har opgit at indbilde folk, at der eksisterer nogen eiendommelig norsk, national skole« — var, om ikke i navnet, så dog i gavnet, med på dette nationaliseringsarbeide. Det er ikke bare tilfældigt, at hans kunst handler om norske lodser og om Kristiania, fra Lakkegata til Karl-Johan. Alle var de fuldt på det rene med det, at maleriet måtte se til at rede sig ud af al den fremmede påvirkningen. De var nok fransli kunst hengivne og stolte af 287