Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HANS FRANSKE TID.
Poet og idyliker, som Skredsvig er af temperament, måtte det ligge nær for ham
at bli glad både i Corot og i Millet. Den grå grundtone, han la sig til i Paris, og
som han siden har beholdt i sin kolorit, har han vel tor en del fra Corot, bor en
anden del fra Bastien-Lepage, hvis afdæmpede naturalisme og line olivengrå, som
står så behagelig til blåligt grønt, var på moden i Paris i de tidlige otti-år.
Morsomt betegnende for Modum-gutten i Paris er det et stort snefald, som der
først optar ham. Et af hans første franske billeder fremstiller nemlig Snekjøring ved
Seinen. (La berge du quais des Saint-Pères, decembre 1879).
Men det var først med Ferme à Venoix, at Skredsvig på salonen i 81 tiltrak
sig almindelig opmærksomhed. Billedet, som fremstiller, hvorledes kjørene melkes
foran en stråtækt normandisk bondegård, blev almindelig rost af kritiken både for det
grundige studium af dyrenes former og for det fine, klare, maleriske lys. Samtidig
med Krøyer fik Skredsvig det år en af salonens guldmedaljer, billedet blev kjøbt af
den franske stat og hænger nu i museet i Reims.1)
Somrene 81 og 82 arbeided Skredsvig i Grèz, sammen med Carl Larsson og
andre skandinaver. Herfra er motivet hentet til det store billede Oktobermorgen i Grèz,
som i 83 kjøbtes til Nationalgalleriet.
Skredsvigs specialitet blev tidlig den at male dyr og gjerne i landskab, sammen
med deres vogtere.
Her er det et par sværlemmede hester og en saueflok, som mødes på sletten.
På en af hestene sidder unggutten i sid blå bluse og dingler med benene, mellem
sauene går den halvvoksne jenten med bindingen mellem hænderne; hun bærer den
enkle normandiske dragt med hætten nedover ryggen, som Millet så ofte har tegnet
og malt. De to unge, som her mødes, veksler nogle ord med hinanden. Bag dem
fortoner sig det flade, frugtbare land under en fin melket hvid morgenhimmel.
På samme års salon udstilte Skredsvig et billede, som var frugten af et studie-
ophold i Italien, Monte Aventino, vintermorgen i Rom.
— Der er malere, som går om i naturen med en så stærk modtagelighed for syns-
indtryk, at motiv efter motiv slår ned i dem som billede, færdigt og uforberedt. Na-
turen virker pludselig kunstnerisk på dem, som når objektivet blottes for en fotografisk
plade, og deres billeder former sig reflektionsfrit som rene udsnit af naturen.
Men der er andre malere, som ligesom bærer billedet inde i sig som en halvklar
drøm eller erindring, der behøver et stykke natur at klamre sig til for at bli til fuld-
båret billede. Den ene som den anden art af dem kan med flid og møie studere
naturen som brave naturalister, men ophavet til deres kunst er forskjelligt.
i) To gange senere har Skredsvig solgt til franske museer, nemlig i 88 Martssol (fra Creuze)
og i 89 et andet billede med motiv fra Ajaccio på Gorsica, hvilket nu fremdeles hænger i Luxem-
bourgmuseet.
291