Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKREDSVIG OG VINJE.
Man tar neppe feil, når man regner Skredsvig til de sidste.
Hans maleriske hovedværk heder Ballade, er malt i 85 og eies af Thv. Meyer.
Maleren ser to svære nordfranske hester stå sadlet udenfor en port en gråkold
høstdag med hlæst, og det slår ham, hvor ensomme og forladte de står der. Meget
muligt, at hestene er bundet, at staldkaren sidder indenfor i værtshuset ved sit glas,
og at maleren ved det. Men det vedkommer ikke billedet. Forladtheden og blæsten
og høstsølen og den lukkede port har alt sat fantasien på glid og udløst en gammel
gjemt stemning hos maleren. Et omkvæd rinder ham i hu fra folkevisen om ridderen,
som drog i leding, og »gangerne som vendte så blodige hjem — men sadlerne vare
tomme.«
Slig kan man tænke sig, at dette »historiemaleri« er opståt. For skal der være
tale om norsk »historiemaleri«, så må Skredsvigs billede være med. Der er ballade-
stemning over disse forladte dyr i blæst og uføre på landeveien.
Malerisk er billedet ypperlig gjennemført og komponeret, som også gjengivelsen
efter Nordhagens fortrinlige radering viser.
— Da Skredsvig efter sine franske læreår og sine udenlandske seire var vendt
hjem til Norge, varte det ikke længe før bondelyrikeren i ham vandt over pariser-
artisten. Klar over sig selv førte han nu sin kunst tilbage til fødejorden, til barn-
domsminderne og bondens liv. Og tonen, han slog an, var den idylliske med gjen-
klang fra landsens viser og stev.
I 84 vendte Skredsvig hjem og slog sig ned i gode, økonomiske forhold på Stabæk.
Her malte han i løbet af den første sommer det store og vakre billede »St. Hans-kvæld«
(1886), som kjøbtes til det danske nationalgalleri. Det er bondelivsromantik i ny og
sandere udgave. Motivet er hentet fra det nærliggende Fleskum-vand. Hele lærredet
er fyldt at indsøens flade, som i den lyse sommernat gjenspeiler stranden og løv-
rige skrænter; motivet er skåret slig til, at man bare ser vandet og en smal stribe
grønt land i øverste rammekant. Al himmel er lukket ude, desto klarere ser man nu-
ancerne i alt det skiftende grønne i vandspeilet. I den deilige sommernat glider en
båd med bondeungdom henover vandfladen. De to jenter sidder sammen på midt-
toften og lytter til trækspillet fra bagstavnen. En af dem furer vandspeilet med sin
hånd, mens båden glider frem for lange tyste åretag.
Et billede som dette gjorde umådelig meget til at vinde publikum for frilufts-
malernes kunst. Selv om kunsten var ny, var poesien gammel og kjendt.
1 de nærmest følgende år maler han i Telemarken det melankolske aftenbillede
med »Pladsen«, Vinjes barndomshjem (87) og Vinje som jætergut.
Det er på et vis betegnende, at Skredsvig vælger Vinje til sin helt. Som tem-
peramenter er vistnok de to ulige, men en parallelisme er der dog mellem dem i deres
292