Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

BONDELYRIK. CHR. SKREDSVIG »Kusåte, kusåte!« (Valdrisvisa.) Håndtegningsamlingen, Kunstmuseet. kunst. Bondegutter og lyrikere begge to, gløgge lærenemme boder, har de begge kjendt den spaltede dragning ud mod Europas åndsliv og hjem mod bygden og døleskikken. Skredsvigs kunst har sin plads midt imellem Thaulows og Munthes, mellem den enes kosmopolitisme og den andens norskstræv. I Skredsvigs kunst kan der af og til snige sig ind en biklang af noget kulturmattet og fremmed, noget fransk i farve og måde, som gjør hans norske tone mindre ren. Hans milde, bløde gemyt, hans let vakte følsomhed er snart bytte for udveen mod Paris, snart for hjemveen mod Eggedal. Men i værker som Vinjes barndomshjem eller det poesifulde billede Seljefløiten (89) eller den Idyl (88) som dronning Marguerita af Italien eier, er tonen ren og dyb nok. Og fremfor alt i den store serie tegninger til Valdrisvisa, som han komponerte, efterat han i 94 havde flyttet op til Eggedal, giftet sig med en bondepige og bygget sig et hjem der. I Valdrisvisa klinger Skredsvigs hjærtevarme, fantasirige lyrik fuldt og rigt ud. Hvor maler han ikke kvældstilheden over li og hei og jentens lok og hauking 293