Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

HARRIET BACKER. (I, side 62), blev hendes første, meget interesserte lærer. Efter konfirmationen fik hun reise til Kristiania for at gå på malerskole — forøvrig uden tanke på at drive det videre end til at bli en flink dilettant. Til lærer havde hun her først Eckersberg, siden Christen Bruun og tilslut Bergslien. Da Agathe blev sendt til udlandet for at uddanne sig i sang, fik Harriet reise med som følge. De bodde i Berlin og senere i Leipzig, besøgte Köln, Weimar og Firenze (1870). Under hele dette udenlandsophold tog Harriet undervisning i tegning og kopierte i gallerierne. Det var i disse år, hun lærte at elske gammel kunst. Men endnu tænkte hun sig ikke at skulle bli kunstner for alvor. Det var først i hendes 29de år, at det stod klart for familien, at det var det, hun var født til og at hendes undervisning måtte drives med mere plan og sammenhæng. I 74 blev hun derfor sendt til München. Selv betragter frk. Backer det som en lykke, at hun så længe fik drive studierne frit og kom så sent til den egentlige akademiundervisning. Havde hendes livsbane været tidligere bestemt, vilde hun ufeilbarlig være blit sendt til Düssel- dorf, som dårlig vilde passet for hende. Nu kom hun til at leve fire lykkelige studieår i den bedste tid i München sammen med den malerslægt, som er den mest begavede, der er udgåt fra Norge. Hun traf her straks Eilif Peterssen og Heyerdahl, Weren- skiold og Munthe, Gløersen, Skredsvig, Busten, Kitty Kielland. Første året havde hun tysk lærer, en portrætmaler Linder, fin kolorist og raffi- neret detaljmaler, men uden større sans for helhed og stor form. Da Eilif Peterssen havde sin store succes med Christjern II, gik hun imidlertid til ham og bad ham bli hendes lærer. De var kamerater, og eleven var den ældre af de to, men »ypperligere lærer har jeg aldrig havt — siger hun selv — og jeg havde respekt for ham som fol- en ældre professor.« Dertil virked også Eilif Peterssens egen frodige produktion i disse ungdomsår stærkt på hende og vakte hendes begeistring. »Ingen har hjulpet mig så frem som han, han holdt mit mod oppe.« Også Heyerdahl gjorde indtryk på hende — »genial og barnagtig, men altid original.« »Jeg tror, — føier frk. Backer til i nogle oplysninger, som hun har været så venlig at nedskrive for mig — at vi alle, som studerte dernede samtidig, var ligeså lykkelige ved den stærke beundring, vi følte for hinanden indbyrdes, som vi var ved resultatet af vort eget arbeide.« Her i München malte frk. Backer det første billede, som Kr.ania kunstforening kjøbte (i 76) En lærd mand, ligesom Eilif Peterssens billede i Stockholm stærkt på- virket af gammel gallerikunst. Men samtidig malte hun et andet, betydelig mere re- alistisk billede Afskeden — en datter som siger farvel til sin syge far i et småborgerligt hjem. Moren, som gråter, er set fra ryggen, bybudet med kufferten i den halvåbne dør. Før hun reiste fra München, malte hun et virkelig godt billede, bedre end de to figurbilleder, et bayersk bondeinteriør fra det 16de årh. med en kniplerske i tidens 318