Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

INTERIØRKUNST. dragt, hensunken i triste tanker — Solitude (1877). Billedet blev senere udstillet på salonen (i 80), fik der en mention honorable og findes afbildet i Gazette des beaux-art for det år. I 1878 havde nemlig Harriet Backer forladt München og var med Schäffers legat draget til Paris. Hun var så heldig at komme ind på et atelier, hvor der blev malt akt under Bonnats og Gêromes veiledning, og hvor også Bastien-Lepage korrigered en tid. Her gilt det op for hende, det som også de andre havde stærkt fornemmelsen af, da de kom til Paris, at münchener-undervisningen var for småtskåren. Akademipro- fessorerne var for meget optat med detaljpirk og holdt ikke elevens sans våken for helheden. Derfor hed det også, da hun kom til Bonnat: »Oui, c’est très bien, mais ce n’est pas comme ça!« »Han var en storartet lærer, og da han en dag gjennemgik min tegning på ufor- glemmelig vis med klar kritik over alle mine smukke detaljer uden alvorlig sammen- hæng, gik der et lys op for mig. Jeg har aldrig senere glemt den korrektur, og det blev mig på engang klart, hvad der måtte bli hovedsagen for mig både i tegning og koloristisk.« Et helt år gilt hun bare og tegned uden at male et strøg hos sine lærere. Men da hun så en dag skulde ha en stipendieattest af Bonnat, og han spurgte, om hun da ikke havde noget malt at vise, dristed hun sig endelig frem med sit bayerske interiør med kniplersken. Bonnat slog hende på skulderen og sa: » Voilà une petite femme, qui a du talent,« hvorpå lian skrev følgende attest: »M— Backer est née peintre, elle fera un jour honneur à sa patrie.«1) Bonnat har fåt ret i sin dom. Frk. Backer er i virkeligheden den af alle norske malerinder, som er mest née peintre, og selv i sine mandlige kollegers lag indtar hun en høi rang som maler. Jeg ved få ting i norsli kunst, som er til den grad kolo- ristisk sammenhængende og på en gang fint følt og kraftig gjort som hendes bedste interiører, som Bretagnerinteriøret hos Eilif Peterssen eller Bondeinteriøret i Trondhjems galleri, for at nævne et par af de bedste af dem. Frk. Backers næste billede på salonen (81) var det, som hænger i Stavanger galleri — Andante, et hjørne fra Cluny-museet med et gyldent klaver og en harpe samt en ung dame i rosa empire-dragt som spiller. I 83—84 tilbragte frk. Backer tre fjerdingår i Bretagne i Rochefort en terre, hvor hun bl. a. malte det ypperlige bondeinteriør i brunt, som Eilif Peterssen eier. Om billedets morsomme linjespil og det fine lys gir afbildningen her et begreb, men til det kommer den aldeles charmante farveharmoni af træets mange rødbrune nuancer, ^ Billedet blev solgt ved Gøteborgudstillingen og udloddet. 319