Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

SØMME — BRATLAND. ophold på Skagen, hvor kunstneren lod sig påvirke af Michåel Anchers mandige skildringer af fiskerfolket; sine modeller valgte han i den samme familie Gaihede, som gjennem Krohgs kunst er velkjendt i Norge. Senere har Sømme bodd dels i Kristiania, dels i Stavanger eller på Jæderen, og i 1902 gjorde han reisen til Italien. Sømme debuterte med et barnebillede, Fornærmet (86), og barn er han blit ved med at male og tegne (han har udgit et par barnebøger). Han har et godt greb på karakteristiken af barn og småfolk og navnlig da fiskerfolket derhjemme på hans egen vestkyst, den tunge og pietistiske jæderbu i de lave stuer. Hans kolorit og hans form i det hele er noget tung, og en tilbøielighed til det blåviolette er blit yderligere ud- viklet i den danske skole. Men hans kunst har altid en solid redelighed og ligefremhed, som han har bevaret selv i de år, da nyromantiken trued med at rive grunden bort under hans naturalisme. Til Sømmes bedste ting hører et interiør-portræt af kunst- nerens far og mor i den hjemlige dagligstue. — Neppe nogen af de yngre vakte ved sin fremtræden og sin raske udvikling sådanne forhåbninger som Jacob Bratland (portræt side 154). Han blev født i Bergen 7. april 1859. Han var voksen mand, bogholder og kasserer i en forretning i Bergen, før han turde vove skridtet og følge sin kunstnertrang. Måske var han heller ikke helt klar over, hvilken kunstart han skulde vælge, musikalsk som han var, med god sangstemme og stærke theaterinteresser. Men i 83 reiste han til München for at male. Löfftz blev hans lærer. Efter tre års læretid vendte han hjem igjen, malte en tid i Hardanger og gjorde så udstilling i Bergen. I 87 kunde han reise til Paris, hvor Bouguereau og Bobert Fleury blev hans lærere. Samme år udstilte han første gang på høstudstillingen (Siesta) og året efter på salonen (Lang venten). I 88 slog han igjennem hjemme med billedet Efter en vågenat, en far og én mor ved sit barns sygeseng, et billede som på verdensudstillingen blev belønnet med en 2den medalje. I de følgende år, da han var bosat på vestlandet, dels i Bergen, dels på Stordøen eller i Sogn, fæstned han sit ry ved flere dygtige, alvorlig studerte billeder som det figurrige billede Kirkefolk (90), der blev indkjøbt af Bergens kunst- forening, En ligningskommission (90) og det billede, som repræsenterer ham i Kunst- museet, en bondegut og en jente i søndagspuds, som sidder på græsvolden og prøver at indlede en samtale (Søndag, 1891). I 91 flytted han til Kristiania, gifted sig og spilled i de følgende år en ganske fremskudt rolle i hovedstadens kunstliv. Navnlig i 94 havde Bratland et godt år på udstillingen med flere gode billeder og deriblandt et af sin unge kone med sin førstefødte, liggende i sengen, et billede, som er malt med øm følelse og megen dygtighed, og som gjorde kunstneren yderligere populær. Men efter den tid er der ingen fremgang at spore i Bratlands kunst, snarere en tiltagende slappelse af hans kunstnerevne. Den ind- 358