ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
KVINDELIGE NATURALISTER. Blandt de mange kvindelige malere, som slutted sig til friluftsretningen i 80-årene, er i første række at nævne Marie TANNæs (født i Kristiania 1854). Efter at ha besøgt tegneskolen i tre år begyndte hun i 75 at male hos Wexelsen. Sit første større arbeide Bøgeskov udstilled hun på Kunst- og Industri- udstillingen 1883, hvor det vakte opmærksomhed. Efter det blev hun elev af Werenskiold og senere af Krohg og Peterssen. I 85—88 studerte hun i Paris på CoLAROssi-akademiet, og i 92 tegned hun under Puvis de Chavannes. To gange har hun besøgt Italien. Frk. Tannæs har været en flittig og meget produktiv land- skabsmaler, har udstillet på næsten alle høstudstillinger og ad- skillige udenlandske udstillinger, ligesom hun næsten årstøt har leveret udlodningsbilleder til Kunstforeningerne. Hendes land- skaber er malt med bred og saftig pensel og ofte med brug af paletkniven. Til hendes bedste billeder hører et Fra Sand- vikselven og et sommerbillede fra haven ved Skrivergården i Drøbak. Men forøvrigt har hun hentet motiv noget hvert sted fra på østlandet. MARIE TANNÆS. Af de kvindelige figurmalere i dette kuld har Signe Scheel lagt størst eiendommelighed for dagen. Hun debuterte på høstudstillingen i 84, senere har hun udstillet portrætter og lysstudier, som med en noget uklar form har røbet en alvorlig, koloristisk interessant evne. I 96 udstilte hun sit betydeligste arbeide, et stort billede med tittelen »Se jeg er herrens tjenerinde*, hvori sporedes krydsende påvirkning af gammel italiensk kunst og fransli impressionisme. Benedicte Scheel (født 1851) har studert i München samtidig med Kitty Kielland og Harriet Backer. Hendes fag er helst portrætfaget. Mest portrætter, helst kvinder eller barn, maler også Cecilie Dahl (f. 1858 i Vestre Aker) gjerne i en noget for blød og ulden udførelse, men med en elskværdig menneskekarakteristik, som oftest har et melankolsk anstrøg. Søsteren Ingerid Dahl (f. 1861) gir med sine portrætter og interiører et friskere indtryk og har mere koloristisk sans. Fortrinsvis skildringer fra barnelivet har fru Helga Ring-Reusch (f. 1865 i Fredrikstad) malt. Hun har ofte vist, at hun ikke alene eier en våken sans for barns leg og væsen, men også en kjæk og frisk, koloristisk udtryksmåde. Hendes betydeligste billede er vel Småbarnas brudefærd (94). Mest barn har også Elisabeth Berg malt og tegnet. Samme år som frk. Ring (86) debuterte Hildur Prahl fra Bergen med et dameportræt, som med rette vakte opsigt som et karakterfuldt arbeide, men senere har man ikke set synderlig mere fra hende. Aaret efter debuterte Ragnhild Thuane. Dels i portrætter, dels i interiører har hun vist en ægte og gemytfuld kunstnerbegavelse, som forøvrigt også har fundet udtryk i enkelte natura- listiske litterære skisser af en stilfærdig trist grundstemning. Allerede i den første høstudstilling tog frk. Anette Anker del og i den anden Hulda Grønne- berg og Helene Gundersen. Og år for år økes de malende damers tal. I årene 86, 87 og 88 debuterer en række unge kunstnere, som tilførte udstil- lingerne nyt talent, og hvis kunst delvis indvarsler en ny tid. Jacob Kielland Sømme (portræt side 162) er født i Stavanger 2. mai 1862, tog artium og derefter andeneksamen i 82 og reiste samme høst til München, hvor han studerte ved akademiet i 2 år, tilslut med Lindenschmit som lærer. I 85 reiste han til Paris, arbeided på forskjellige atelierer der lige til 88 og udstilte i 87 og 88 på salonen (Devant le maire og Tre fiskerej. Det sidste billede er frugten af et længere 357