Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KVINDELIGE NATURALISTER.
Blandt de mange kvindelige malere, som slutted sig til
friluftsretningen i 80-årene, er i første række at nævne Marie
TANNæs (født i Kristiania 1854). Efter at ha besøgt tegneskolen
i tre år begyndte hun i 75 at male hos Wexelsen. Sit første
større arbeide Bøgeskov udstilled hun på Kunst- og Industri-
udstillingen 1883, hvor det vakte opmærksomhed. Efter det blev
hun elev af Werenskiold og senere af Krohg og Peterssen.
I 85—88 studerte hun i Paris på CoLAROssi-akademiet, og i 92
tegned hun under Puvis de Chavannes. To gange har hun
besøgt Italien.
Frk. Tannæs har været en flittig og meget produktiv land-
skabsmaler, har udstillet på næsten alle høstudstillinger og ad-
skillige udenlandske udstillinger, ligesom hun næsten årstøt har
leveret udlodningsbilleder til Kunstforeningerne. Hendes land-
skaber er malt med bred og saftig pensel og ofte med brug af
paletkniven. Til hendes bedste billeder hører et Fra Sand-
vikselven og et sommerbillede fra haven ved Skrivergården i
Drøbak. Men forøvrigt har hun hentet motiv noget hvert sted
fra på østlandet.
MARIE TANNÆS.
Af de kvindelige figurmalere i dette kuld har Signe Scheel lagt størst eiendommelighed for
dagen. Hun debuterte på høstudstillingen i 84, senere har hun udstillet portrætter og lysstudier,
som med en noget uklar form har røbet en alvorlig, koloristisk interessant evne. I 96 udstilte hun
sit betydeligste arbeide, et stort billede med tittelen »Se jeg er herrens tjenerinde*, hvori sporedes
krydsende påvirkning af gammel italiensk kunst og fransli impressionisme.
Benedicte Scheel (født 1851) har studert i München samtidig med Kitty Kielland og Harriet
Backer. Hendes fag er helst portrætfaget.
Mest portrætter, helst kvinder eller barn, maler også Cecilie Dahl (f. 1858 i Vestre Aker) gjerne
i en noget for blød og ulden udførelse, men med en elskværdig menneskekarakteristik, som oftest
har et melankolsk anstrøg. Søsteren Ingerid Dahl (f. 1861) gir med sine portrætter og interiører
et friskere indtryk og har mere koloristisk sans.
Fortrinsvis skildringer fra barnelivet har fru Helga Ring-Reusch (f. 1865 i Fredrikstad) malt.
Hun har ofte vist, at hun ikke alene eier en våken sans for barns leg og væsen, men også en kjæk og
frisk, koloristisk udtryksmåde. Hendes betydeligste billede er vel Småbarnas brudefærd (94). Mest
barn har også Elisabeth Berg malt og tegnet.
Samme år som frk. Ring (86) debuterte Hildur Prahl fra Bergen med et dameportræt, som
med rette vakte opsigt som et karakterfuldt arbeide, men senere har man ikke set synderlig mere
fra hende. Aaret efter debuterte Ragnhild Thuane. Dels i portrætter, dels i interiører har hun
vist en ægte og gemytfuld kunstnerbegavelse, som forøvrigt også har fundet udtryk i enkelte natura-
listiske litterære skisser af en stilfærdig trist grundstemning.
Allerede i den første høstudstilling tog frk. Anette Anker del og i den anden Hulda Grønne-
berg og Helene Gundersen. Og år for år økes de malende damers tal.
I årene 86, 87 og 88 debuterer en række unge kunstnere, som tilførte udstil-
lingerne nyt talent, og hvis kunst delvis indvarsler en ny tid.
Jacob Kielland Sømme (portræt side 162) er født i Stavanger 2. mai 1862, tog
artium og derefter andeneksamen i 82 og reiste samme høst til München, hvor han
studerte ved akademiet i 2 år, tilslut med Lindenschmit som lærer. I 85 reiste han
til Paris, arbeided på forskjellige atelierer der lige til 88 og udstilte i 87 og 88 på
salonen (Devant le maire og Tre fiskerej. Det sidste billede er frugten af et længere
357