Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MODUMS-NATURALISTER - HJERLOW - FIGURMALERE — KARIKATUR.
anvendelse af hans talent i denne retning. I 90 blev han fast ansat som theatermaler ved Kristiania
theater og senere ved Nationaltheatret. Fra den tid gik han næsten helt op i sin nye gjerning og
har senere sjelden tat del i kunstnernes udstillinger (En samling studier fra Rothenburg). Men ved
theatret har hans raske og virksomme natur fundet den rette tumleplads for sin begavelse, og han
er nu en af Kristianias populæreste scene-»størrelser«. — Af hans ældre billeder kan nævnes
(iode Venner (86) og Fjøsidyl fra Valders (88). — Jens Wang nær stod også Andr. Singdahlsen (f. på
Moss 55), som efter en tid at ha været ved handelen og efter at ha malt med Krohg og Thaulow
debuterte i 83 og slutted sig nøie til Thaulows garde. Han har udstillet mange jevne landskabs-
billeder, snart sommerlig grønne, snart hvide snestudier. Sommeraften i Åsgårdstrand og Vinteraften
i Asker er titler på et par af hans bedste billeder.
— Tre af denne generation af naturalister døde tidlig — Jensen Hjell, Bertrand og Nordberg.
Jensen Hjell var den mest begavede blandt dem, en landskabsmaler som i 86 henleded op-
mærksomheden på sig med et billede fra Capri, og som året efter slog igjennem med en række
solstrålende billeder fra Frydenlund i Valders (87). Men allerede da han malte disse, var han en syg
mand, og kort efter døde han. Munch har malt et glimrende portræt af ham (i dr. Dedikens eie),
afb. side 158. — Nordlændingen Lorentz Nordberg (f. på Tromsø 55 — d. 1895) og H. Bertrand
hørte begge til Modumsakademikerne og debuterte omtrent samtidig, Nordberg i 83 med nogle høst-
billeder og Bertrand i 84 med et par billeder fra Fladanger. I høstudstillingerne vedblev de at ta
del, Nordborg til 88, Bertrand til 90, da sygdom afbrød deres produktion. Sine motiver hented de
mest fra Bærum, Lier, Høland og andre søndenfjeldske bygder, — mest grønne sommerbilleder uden
større særpræg.
Den fineste begavelse blandt disse naturalistiske »Kleinmeistere« turde dog være Ragnvald
Hjerlow (f. i Kristiania 63). Efter otte måneders münchener-studier debuterte han i 84 med et
landskab fra Lindøen, malte senere fra Nordmarken og andre steder nær Kristiania, gjorde i 89—91
sin stipendiereise til Paris elter at ha gjort opsigt blandt kunstnerne med en ualmindelig fin og hel
liden grå Moiyenstemning, som Werenskiold straks kjøbte (88). I Frankrige malte han den koloristisk
udmærkede studie Bra mit vinda i Paris, som Olaf Schou eier, og dygtige og alvorlige billeder fra
Bretagne. (Bretagnerbegravelse 1891). Kunstmuseet eier Høst på Finskogen.
Til det samme slægtled af friluftsmalere hører Arne Hjersing, som debuterte med høifjelds-
billeder i 84 og senere mest har samlet sin evne om at male by-prospekter, haringen Haukanæs,
som debuterte i 84 og siden reiste til Amerika, Nils Bjørgum, som begyndte i 86 og senere har lagt
kunsten tilside for sine opfindelser i geværkonstruktion, og endelig nuværende kaptein H. O. Paulsen,
som debuterte som landskabsmaler i 84, men nu studerer skulptur i Paris.
Figurmalere var det sparsomt bevendt med i dette slægtled. Tegneren Wilh. Larsen hørte
snarere til en ældre generation, han studerte i syttierne i München. I München studerte også hauge-
sunderen Eivind Nielsen, der på tegneskolen udmærked sig som en ualmindelig dygtig akttegner,
og også senere har han vist mere anlæg for tegning og illustration (mest barnebøger) end for
maleri; han debuterte i 83 med Haugesund-studier og udstilte året efter En strit. — Omtrent jevn-
aldrende er Karl Dørnberger (f. ved Tønsberg 64). I 5 år Pariserelev (under Bouguereau) og glad
Montmatre-kunstner, debuterte han i 87 med et billede Gusten holder tale og malte senere med
dygtig stofbehandling et restaurationslijørne med en opvarlningspige, som trækker op en ølflaske.
Senere har han dels været i München og Paris, dels bodd ensomt hjemme på Vallø ved Tønsberg;
nu bor han i Soon. Hans billeder og illustrationer er temmelig vekslende i motiv og udførelse.
Han har et billede i pinacotheket i München. (Portræt side 162).
Tidens karikaturtegnere har været Andr. Bloch (f. i Skedsmo 60), Olaf Krohn (f. i Kristiania
63) og brødrene Oscar og Gustav Lærum. Bloeh er den dygtigste, støeste tegner blandt dem og har
også været meget benyttet som illustrator; et særområde har han fundet ved at kaste sig over studiet
af den norske armé fra grænsekrigenes tid 1808—1814, hvis bedrifter og uniformer han er en lige
kyndig kjender af. Men mest kjendt er han jo som mangeårig karikaturtegner i Vikingen og senere
i Korsaren. Mere saft og lune og en flot, lidt grovkornet chic er der over Olaf Krohns (»Kloa«s) kari-
katurer. Osc. Lærum har leveret en serie fornøielige kunstnerkarikaturer, mens Gustav Lærums
tegninger i vittighedsbladene mere udmærker sig ved fotografisk portrætlighed end ved humor.
356