ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
NITTI-AARENE. OTTO HENNIG. AUG. JACOBSEN. BERNH. HINNA. Samtidig skifted også indholdet karakter. De lange ophold i Danmark og Italien førte også til valg af fremmede motiver. Det linje-fine sjællandske landskab og den plastiske italienske natur forekom de unge landskabsmalere mere stilfuld end norsk natur. Interiøret spiller en stor rolle i deres kunst. Men ikke som i ottiårene de små håndværkeres hjem og værksteder eller landsens stuer, men det pyntelige borger- hjem eller kunstneres dagligstuer, møbleret efter god dansli empire-smag, med gamle mahognitræs møbler eller hvidlakerte stoler. Og gjerne lod de en ung slank pige- skikkelse med Gretchenfletter og hvid Hedebro-krave om den bare hals sysle med søm eller pynte med blomster i de sirlige stuer. Der kom i det hele en helt ny, næsten feminin smag over unge norske billeder. Men også for fantasiens verden åbned sig deres kunst. Bibelske og fantastiske motiver, som aldrig før forekom på vore udstillinger, blev hyppige i deres billeder. Adam og Eva, lysets og mørkets engler, kunstens genius, forårets døtre og nøgne mænd og kvinder begyndte at vanke om i drømte landskaber. Botticellis ånd svævede over udstillingerne. Havde denne dansk-italienske påvirkning været varig, og var den norske kunst for bestandig blit læmpet helt ud af sin tidligere udviklingsbane, vilde det ha været meget beklageligt. Heldigvis blev det ikke tilfældet. »Dansketiden« blev en for- bigående og forholdsvis kortvarig episode i vor kunstudvikling, og som sådan var den bare gavnlig. Der kom mere kultur og smag ind i vor kunst. Den dumme foragt for fortidens mestere er rimeligvis for bestandig udryddet. Og de unge har lært meget i Danmark, rent teknisk. Deres tegning blev fastere og renere end det foregående slægtleds. De lærte at vurdere begreberne komposition og billedvirkning. Og det NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE. II. — 37. 379