Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

BILLEDER — SNORRE. Hans debutarbejde Lørdagskvæld er åbenbart påvirket af Werenskiold, men er ganske selvstændigt i sit følelsesindhold. Året efter kom Sommer i Våge eller Når hæggen blomstrer, som kunstforeningen kjøbte (eies af pastor Arnesen, Kristiania), og i 95 det koloristisk dristige Landskab, samt det eiendommelige portræt af Stadskleiv i bondestuen med farveklangen sort, hvidt og rødt. Fra 96 er billedet Sommer med den slanke hvide hest og gutten, som plukker af moreltræet (side 386). I 97 følger en række påbegyndte arbeider: den geniale impression Tordenveir med de flygtende hester på fjeldvidden, den mystisk vilde Tomandsdans og navnlig hans sidste arbeide den liden- skabelige, mørke komposition Spil og dans, hvor bare spillemandens dystert besatte ansigt lyser fuldt udført i forgrunden. Med rette er der her blit mindet om Edv. Munchs farvemystik og hensynsløse stemningsmaleri. I det hele vækker billedernes uafbrudt stigende rækkefølge og indbyrdes forskjelligartethed forventninger både til omfanget og styrken i det kommende, og det gjorde jo bruddet og afslutningen dobbelt pinlig. Mens maleriernes ufærdighed gir fantasien et kanske for stort spillerum, er Egedius’ tegninger til Snorre et uomstødeligt bevis for hans store og forbausende modne begavelse. Desværre var han ikke med på arbeidet fra begyndelsen af. Først i Olav Trygvesøns saga kommer han til som ny mand, og det er til denne og den 389