Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

HARALD SOHLBERG. En kort læretid på Werenskiolds malerskole blev ikke af betydning, heller ikke nogle måneder, da han tegned akt hos Harriet Backer. I december 91 reiste han til Kjøbenhavn og gik ind på Zahrtmanns skole, men arbeided meget lidet der, skjønt Kjøbenhavner-opholdet varte et halvt år. »Jeg følte mig nemlig straks ikke vel der, i alt det dræbende fornuftige snak og prat under arbeidet; jeg klarte ikke al den »skole« og »dannelse« og nerveløse ro, hvormed de så på alle foreteelser her i livet og på naturen. Aldrig har jeg truffet så lidet af umiddelbarhed samlet på et atelier, aldrig så lidet lampefeber, når man begyndte på sit arbeide. Derfor heller ikke noget feil- trin, gudbevares! Men heller aldrig noget voldsomt, henførende godt — det borgerligt brave, altså, som jeg synes i så høi grad særpræger danskerne.« Efter Kjøbenhavner-opholdet — som vel dog har sat sine mærker i hans ud- vikling gjennem det, han så og lærte udenfor skolen — reiste Sohlberg hjem til Norge. Næste sommer (93) malte han sit først udstilte billede Aftenglød; det vakte megen opsigt og blev straks indkjøbt for Nationalgalleriet. Sommeren 95 bodde han i Nitedal og malte et »gårdsportræt« — Rotnes. Det året fik han Houens legat og opholdt sig i Paris 95—96, hvor han væsentlig studerte på egen hånd og vistnok mere livet end kunsten. Året efter (96—97) reiste han for samme stipendium til Weimar. Han havde nu set nok, syntes han, og vilde bare arbeide, intenst og uforstyrret. Han gik ind på akademiet for stadig at kunne male efter model. Tilfældigvis blev Fridthjof Smidt hans lærer. Ud på sommeren reiste han hjem. I 98 udstilte Sohlberg »Fra et arbeiderkvarter i Kristiania«, som blev kjøbt til gal- leriet i Trondhjem, men siden ødelagt ved en explosion, mens det var lånt til en udenlandsk udstilling. Billedet var først og fremst en stor og med utrættelig omhu udført studie, stærkt tegnende, men også stærkt realistisk malt, lidt i slægt med ganske tidlige ting af Chr. Krohg. Det var den gamle tid, som svandt, og den nye, som kom, han vilde fortælle om, — de små hyggelige arbeiderhjem med en liden haveflæk foran, dueslag og grønmalet vandpost med løvemund, den gammeldagse poesi i hovedstadens ulkanter, og så den nye tid med sine uskjønne, brutale murkaserner, hvor arbeider- familier stuves sammen i hobetal. Sommeren 99 malte han på Nordstrand det eiendommelige billede, Sommernat med en forladt veranda, hvor to sherry-glas blinker og nogle røde blomster gløder i det gryende dagskjær. Billedet skal efter sigende ha vakt forargelse blandt »mellem- generationens« naturalister. Det var også alt andet end malt i SOårenes stil, med sine dybe, emaljefunklende farver. I 1900 reiste Sohlberg til Rondane, da som gift mand. Det var et billede, han vilde male — fjeldene i fuld vinter under stjernelys. Billedet er endnu ikke malt, skjønt han blev deroppe i 2 år. Men en hel række studier og forarbeider gjorde han. 392