Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

NAT — VEIEN. Et af dem, en større kultegning af en majestætisk storhed og ensomhed, har jeg for øie, mens jeg skriver dette. Og billedet kommer nole engang. Men fra Rondane, hvor han leved ganske ensomt, måtte han i marts 1902 ty ned til Røros for at søge lægehjælp for sin hustru. Og der blev han siddende fast i næsten 4 år. Det var tildels meget onde dage, Sohlberg fristed deroppe i bergbyen, helt isoleret og i knappe kår med sin familie. Arbeidet blev afbrudt og hæmmet af sygdom og økonomiske vanskeligheder og ikke mindst af ondsindede menneskers snak og opspind, som han med rettens hjælp måtte søge at værge sig mod. Nærtagende og ærekjær som han er, lå dette som en mare over hans arbeide. Men det var dog her oppe i de trange forhold og i ensomheden, at han skabte sine to merkelige billeder Nat og Veien. Begge billeder er gåt til Trondhjem, det sidste en bestilling af doktor Lysholm, det første bestilt af Trondhjems galleri som en erstatning for det ødelagte billede. Nat (malt 1902—03) fortæller om en liden fortrykt by, som slumrer ved foden af en stor kirke, knuget af den og dog klyngende sig til den under det store forfærdelig blå himmelhvælv. Men ikke bare de levendes boliger handler billedet om, længst fremme ligger kirkegården, et myldr af sammensunkne grave med en grå stenplade på og »smykket« med et ravende sortmalt kors, den ene lig den anden. Virkningen er mægtig: den vældige, mystisk skimrende hvide kirke, symetrisk rugende i billedets midte, den askefarvede kirkegård og den blege by under sommernattens vældige him- meldyb. Nat er ikke et almindeligt »oljemaleri«, men en genialt komponeret far- vetegning, hvor hver mindste detalj er opridset efter naturen under et stort synspunkt og derpå emaljeret med en magisiv intens farve, der i tynde, gjennemskinnelige lag dækker lærredet. Malt i en lignende primitiv og dog raffineret teknik er det andet billede Veieii (1905), hvor den koloristiske virkning er endnu intensere i modsætningen mellem den usigelig gule, klare himmel og åsdragenes dybe indigoblå i det fjerne. Sohlbergs sidste billede En blomstereng nordpå (1906) blev nylig indkjøbt til Kunst- museet. Det er også et aftenbillede med uendelig detaljrigdom i forgrunden, som er oversået med præstekraver. Andre småbilleder fra Røros eier Olaf Schou på Sinsen. Men stort mere fins der heller ikke fra Sohlbergs hånd, ialfald fra senere år. Med den intense stemnings-koncentrering, hvori han arbeider, og med den utrættelige omhu i udførelsen, som er ham egen, kan man heller ikke vente sig en letflydende pro- duktion. Men hvert arbeide af ham er et nyt og personligt greb, gjennemført med jernhård konsekvens og alvor. 393