Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GABRIEL KIELLAND.
hans mod og handlekraft. Han opgav kontoret
og heslutted sig til at øve kunst enten i den ene
eller den anden kunstart, som han nu heller-
sked. Sammen med tidligere domkirke-arkitekt
Alf Hofflund, som også hørte til Vigelands
nærmeste venner, âhned Kielland i 99 eget arki-
tektkontor. I de nærmeste par år deltog de to
i fællesskab i llere arkitekt-konkurrancer, deri-
blandt med et udkast til den tekniske høiskole i
Trondhjem.')
Samtidig var Kielland virksom som maler.
Det var i disse år, at han malte det dybt følte
og fængslende portræt af sin ven Alf Hofflund
(i Trondhjems galleri). 1 den bøiede holdning,
den knyttede hånd, det heftig opblussende, men
dybt sørgmodige øie har han malt al den op-
revne, ulyksalige følelse, som dirrede i Alf Hoff-
lunds sind, men også den brudte trods.
gabiuel KIELLAND Portrætsludie, 1905. Gabriel Kiellands portrætter har sin styrke
i formen, som allerede i dette portræt fra 1902
er gjennemarbeidet til fuld plastik. De følgende portrætters række betegner i denne
henseende en uafbrudt stigning, indtil formens udmeisling kulminerer i det intenst
gjennemarbeidede og næsten overarbeidede portræt af overlærer Daide (1905). Med
portrættet af prof Løchen indtræder en lykkelig svingning mod mere malerisk, af-
dæmpet behandling, og billedet har som menneskeskildring en vindende noblesse.
Det djærvt hensalte portræt af en ung pige i japansk kostume, som gjengis her, viser
yderligere bredde i fladebehandlingen (mere i slægt med Manets), og i de sidste por-
trætter, blandt hvilke det af den gande hr. M. (1906) er et fuldmodent, fortrinligt
arbeide, har Kielland næsten helt overvundet sin tilbøielighed for overdreven plastik
— her er han helt maler. Denne udviklingsvei fra for meget form til mindre form,
men større malerisli bredde turde være noget nokså ualmindeligt i norsk malerkunst,
hvor formen ikke just pleier at være den stærke side. Hos Kielland betegner den
9 Udkastet, som eies af Nordenfj. Kunstindustrimuseum, er et for norsk bygningskunst mærke-
ligt arbeide ved sin ypperlige grundplan og façadens robuste kraft og karakter. Kielland alene har
også gjort tegning til et par udførte bygninger i Trondhjem af en egen streng og puritansk simpelhed.
Desuden har han tegnet gode møbler og udstyret Nordenfj. Kunstindustrimuseum med bibliotheks-
inventar. Hans flerårige virksomhed som lærer ved Teknisk Skole og Teknisk Aftenskole bør også
nævnes, ligesom den private tegne- og male-skole, han har oprettet.
404