Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

ARNE KAVLI. så langt fra nogen slappelse af den kunst- neriske energi, at den tvertimod bare er et naturligt tegn på modenhed, et ud- slag af en evne, som nu efter gavnlig selvtugt folder sig ud i rigere selvfølelse og med større mod. Gabriel Kielland er ikke portræt- maler alene. Han har malt gode land- skaber (det betydeligste er en følelses- stærk Aftenstemning fra Åsenfjorden) og hans hu står til større figurlige opgaver. 1 et par altertavler for Åsen kirke og for den nye kirke på Lademoen i Trond- hjem har han også lagt for dagen en lin og alvorsfuld følelse, en enkelhed i kom- position og en dygtighed i at behandle figur i det store format, som neppe nogen af den unge malerslægt forener i samme grad. Navnlig hans sidste alter- billede Emmaus, som langt overtræffer det første, hører til den betydeligste religiøse kunst, som er frembragt herhjemme. Kun en overdreven svaghed for gule og i det hele varme toner minder her endnu om Miinchener-skolens mindre heldige indflydelse hos denne den sidste norske mün- chener. Men også den synes ifærd med at forsvinde fra hans sidste lærreder. Et års ophold i Seine-stadens fine sølvgrå luft, — det var, hvad man kunde ønske Gabriel Kiellands talent! Med god grund turde man da vente sig store ting af ham. — En vidt forskjelligartet kunstnernatur er Arne Kavli (født i Bergen 1878). Kiel- land er i sine portrætter først og fremst menneske og hans egentlige mål er at tolke det menneskelige i dem, han maler. Arne Kavli er først og fremst artist — hans følelse, hans lidenskab gjælder ikke menneskene, men selve kunsten. Arne Kavli er en skuespillers søn. Der er artistblod i hans årer, faren var en udmærket karakterskuespiller, som altfor tidlig blev berøvet Bergens scene. Og der er noget ved Kavlis kunst, som bringer scenen i erindring. Hans portrætter har en lignende øieblikkelig og i det ydre koncentreret virkning som en godt lavet maske på scenen. Som skarpt markerede, letfattelige silhouetter glider menneskene i hans bil- leder forbi eller dukker de frem af et behageligt blødt tusmørke. Karakteristiken, som gjennemgående er klar og rammende, ligger vel så meget i klærne, holdningen, NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE. IL — 40. 405