Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ARNE KAVLI.
ARNE KAVLI Portræt.
gangen, som i ansigtstrækkene. Kavli har
karikaturtegnertalent, og man aner det i hans
portrætter. Der er to store kunstnere, som
han minder om, den ene er Nicholson, som
er Englands bedste karikatur- og plakattegner;
den anden er amerikaneren Whistler, der
som bekjendt ved siden af at være en stol-
maler også var en stor poseur. Denne lighed
med Whistler var i Kavlis første arbeider så
slående, at alle talte om portrættet af Whist-
lers mor, og dog påstår han selv og de som
stod ham nær og skulde kjende hans udvik-
ling, at han dengang intet som helst havde
set eller kunde ha set af Whistler, ialfald
ikke i original. Jeg for min part vil gjerne
tro, at ligheden har en dybere årsag end
efterligning. Også Kavlis landskabskunst, så
forskjellig den er med sine Jædermotiver,
kan lede tanken til Whistlers. På udstil-
lingen i 99 havde han et ganske lidet Jæderbillede med tæt, ulden, helt gra lull. Det
var i sit raffinement helt afrundet og færdigt, med noget af den samme bedårende
sordine-tone, som den, der i de Whistlerske Harmonier luller synssansen ind i mu-
sikalske ideassociationer. Samtidig havde han et andet større Jæderbillede malt med
en ganske forskjelligartet bredde, næsten brutalitet. Tendensen i det sidste angir den
kurs, som Kavli har forfulgt i de senere år, tildels påvirket af Munch. Med øgende
trang til enkelhed har han afstreifet detaljerne. Dermed er undertiden også en del af
fylden og gehalten gåt med i løbet. Men det er fuldkommen galt og tåbeligt, nar
en vildledet kritik har forsøgt at fremstille det, som om Kavli bare var i besiddelse
af et fikst imitatortalent og hans kunst var det rene blague. Hans smag og elegance
er egenskaber, som vel ikke tør gjøre krav på at være særlig nationale, men om man
af den grund er berettiget til at hæve sig over dem, er en anden sag. Portrætter som
de to her afbildede — det indtagende portræt af den unge, åbenbart danske dame og
det Mona-Lisa-agtige billede af kunstnerens hustru er en klog og delikat kunstners
værk. Spirituelle og morsomme er også portrætterne af Asor Hansen (afb. s. 381) og
Damen med muffen. Kavlis alvorligste arbeide er dog vel en kone på Jæderen (1900),
et helfigurs profilbillede i Whistlers ånd.
406