Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

DE UNGE. — Endnu står der tilbage at nævne en del af de yngre og yngste. Harald Brun (født i Kristiania 1873) hører til de malere, som er meget nær knyttet til Danmark. Der har han studeret, der gifted han sig og der har han til- bragt flere af sine ungdomsår. Oprindelig begyndte han som dekorationsmaler på sin fars malerværksted, kom derefter til Tyskland, siden til Harriet Backers malerskole, tilslut til Kjøbenhavn (Krøyer og Zahrtmann). Udstilte gjorde han første gang i 98. Harald Brun er en kunstner, som »kan« meget, han har en god skole. Udholdende har han fortsat at arbeide med sin teknik, samtidig som hans kunstneriske horizont udvidede sig. Der er ikke liden følsomhed i hans billeder — en reflekteret sørgmo- dighed, med trang til forståelse af og hos kvinder. Oftere har han malt sig selv (se side 380) med ungdommens respekt for jeg’ets mysterium. Men mest har han malt blomster og unge kvinder, i senere år helst en og samme kvinde i vekslende farve- og følelsesstemninger. Hans bedste ting viser et blødt gemyt og en koloristisk bega- velse. — Harald Brun efterfulgte i 1905 gamle Christen Brun som konservator ved Kunstmuseet og har siden under ophold i udlandet uddannet sig for dette hværv. — Til den samme kreds som de her nævnte, men uden dansli skole står Sigmund Sinding, Otto Sindings søn. Han er født i München i 75 og har, som han selv siger »gåt på skole mellem Bodø og München«. Da han var 11 år gammel og forældrene bodde i Berlin, fik han lov til at reise hjem »for at bli norsk, som var det høieste han vidste.« Siden har han, endel skuffet i sine for- håbninger, søgt at bryde sig en vei derude igjen. Som 15års gut gik han på tysk malerskole, kom siden til Kristiania og arbeided sammen med de før nævnte af den unge generation, udstilte første gang i 94 samtidig med Sohlberg og Egedius. Hans debut, I Skumringstimen, var lovende, men blev stillet i skygge af de to andre. Siden har hans udvikling vistnok været noget springende, dog har han malt dygtige og energiske portrælbilleder, blandt dem et gruppeportræt af sig selv med familie. I de sidste år har Sinding levet dels i udlandet, dels i Fredriksværn og kunstpolitisk stillet sig i skarp opposition til sin gamle lærer Werenskiold og »Lysaker«. — Til de unge, som var Werenskiolds og Munthes eller Harriet Backers elever og dertil tog så stærke indtryk af dansk kunst, hører også en række unge malerinder, som begyndte at udstille i 90 årenes sidste halvdel. I 95 debuterte Lalla Hvalstad og Kristine Laache (senere gift med Oluf Thorne), den sidste med et portræt af sin førstnævnte veninde; begges billeder hørte til den stilsøgende retning, og begge viste talent. Senere kom Alice Pihl og Johanne Bugge, Sophus Bugges datter; den sidste gjorde i 99 en ganske opsigtsvækkende debut med et lidet, men friskt og umiddelbart billede Gårdsinteriør med en jente og nogen snadrende gjæs (senere prisbelønnet på verdensudstillingen). Billedet viser påvirkning af Munthe; men i det følgende billede Fjelddans (1900) røber sig stærke indtryk af Egedius’ senere arbeider; han var jo alle de unges helt. Frk. Bugge har gåt på Harriet Backers malerskole, malt lidt med Munthe, samt været Willumsens elev en vinter i Kjøbenhavn. — Borghild Arnesen har malt portrætter og øvet kunsthåndværk under europæisk og præraffaelitisk indflydelse. Alice Pihl har gjort dekorative figurstudier i Hallingdal og frk. Anna Schönheyder udstilte i 1902 et koloristisk ualmindelig kraftigt interiør fra Våge gamle kirke. Samme år debuterte Kitty Kiellands niece og elev Janna Kielland Holm med et par djærvt udførte Jæderstudier. Fra Trondhjem kom Tupsy Jebe (senere gift med den danske maler Clement) i lære hos Heyerdahl, hvis maleriske charme hun har søgt at nærme sig i sine første billeder. Men den store koloristiske begavelse blandt disse unge er fremfor nogen Bernh. Folkestad, hvis overdådige store stillebensbilleder af frugt og grønsager lover en mester af høi rang. Denne 409