Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

DE UNGE. pompøse, fanfaremæssige tone i koloriten er noget helt nyt i norsk malerkunst, hvor den klinger forfriskende ind i megen mat efterklang. Folkestad nær står den begavede kolorist og intelligente portrætmaler Th. Thorsteinson, samt Ludv. Karsten, også en utvilsom koloristbegavelse, som har sluttet sig nøie til Munch. I det hele er Munchs indflydelse stærkere i det unge slægtled end nogen anden malers. Stærkest hos Laureng, i hvis billeder den endnu er vel meget til at ta og føle på. Portrætisten Henrik Lund, som har bosat sig i Danmark, er desuden stærkt influeret af Krohg. Sine egne veie går Nic. Astrup, hvis navn i senere år har skudt sig frem i forgrunden. Thornam tilhører ligesom K. J. Holter en noget literær, »symbolistisk« kunstretning med hang til mystik, der i Holters levindeportrætter undertiden kan ta præg af en egen lummer, mørk sanselighed (»Voluptas«, eies af hr. S. Larpent). De »unge« er ikke alle helt unge mere. Deres kunst ligger jo egentlig udenfor denne bogs ramme, men for et par navne er der altid plads. K. J. Holter, Ivar Lund, Severin Grande, Hans Ødegaard og Nils Dahl udgjør et ældre kuld af dem. Ivar Lund var ældst, en koloristisk begavet skildrer af Kristiania fatligstrøg; selv fristed han uhyggelig trange kår og tilslut bukked han under i tilværelseskampen (1904). Ham nær står Grande og Ødegård som begge har malt eller raderet lignende motiver fra det gamle og forfaldne Kristiania, fra Akerselven og fra Hammersborg, fra skumle baggårde og fattige loftsatelierer. Navnlig har Grandes billeder, som oftest er mørkt sterat, hyppig natbilleder, tat farve af det triste Kristiania, hvor et ungt og fremmed menneske kan føle sig så ensom. Med ganske betydeligt koloristtalent er også A. C. Svarstad gåt til skildringer af arbeider og fabrikkvarterene i Kristiania. Hans billeder med de vædetunge himler, den sodede lult, de røde fabrikpiber og telefontrådenes grå væv har megen lokalkarakter og en tungsindig inderlighed i stem- ningen, som koloristisk har fundet sin egne klang i sort og rødt. Nils Dahl synes at ha gåt i dansk skole. Hans billede »Sønnen« er en alvorlig og fin skildring af sorg noget i slægt med den danske mester Einar Nielsens kunst. Som den sidste i rækken af dem, jeg her rækker at nævne, vil jeg mindes den fine og begavede unge mand som hed Alfred Hauge. Han hørte ikke til landeveistraverne, men så nådde han heller ikke frem. Livets gode og onde vilkår ened sig med skjæbnesvanger endrægtighed om at hindre ham i helt at bruge de vakre evner han eied og gi det fuldlødige udtryli for det fine sind, som var hans. Men de tilløb, han gjorde (bl. a. et billede hos Olaf Schou) vil straks fange en opmærksom kunst- elskers blik. Alfred Hauge døde i Madrid 1901. 410