Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

UNDER PANS TEGN. MUNCH OBSTFELDER, lithografi (1896). terne og i morgentimer, for om dagene var han sammen med os andre!), dertil sym- posierne under Przybyzszewskis eller Dehmels præsidium, Dagny Przybyzszewska’s glø- dende kunstentousiasme, og som en lin dirrende streng, der toute dæmpet, når larmen forstummed, Obstfelders sjælfulde væsen og tale! Og samtidig var i en anden kant af Berlin Meier-Graefes enorme arbeidskraft og vilje i ustanselig virksomhed med at starte det, som skulde bli vores alles europæiske organ, det store tidsskrift for moderne kunst og litteratur — »Pan«. Alle arbeided vi under dette brus af det kommende, og der var et vældigt sving i sindene. Som bekjendt blev »Pan«s liv ikke langt, den store skovgud faldt snart i borger- hænder og nytted første leilighed til at forsvinde fra Berlin tilbage til sine skove. Men det er dog fra dette korte øieblik, da »Pan« samled de sjeldne fra Böcklin til Vigeland, fra Bodin til Munch, fra Malarmé til Obstfelder, at det moderne opsving i Berlins kunstliv daterer sig, og nordmændene har ikke mindste delen i det. Siden har Munch levet et rastløst reiseliv, snart arbeidet i Paris, snart hjemme i Norge, været i Italien og Tyskland, hvor hans berømmelse er i stadig stigende. I 1902 prangede hans frise i 18 ligestore billeder på secessionen i Berlin. Blandt de nye kompositioner blev jeg der særlig slåt af det intense billede Dans, mens en- kelte andre forekom mig uforstålige og overdrevne. På samme udstilling hang der 421