Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
’I^DVÄKD 'MÜNCH.'
MUNCH Franskmanden (1903).
ct landskab mêd nogle barn fra Asgardstrand og virked
ligetil dræbende for omgivelserne med sin sollyse farve-
pragt og sin sandhed.
At Munchs kunst også i senere år har været i
bedste velgående, beviser ikke mindst de forbløffende
virtuost malte og ypperlig karakteriserende portrætter
af franskmanden (Mr. Archimard) og tyskeren (tegneren
Schlittgen) samt grev Kesslers portræt.
Disse nye billeder udstilte Munch sammen med
det meste af sin ældre produktion i Kristiania de-
cember 1904, en mægtig udstilling (95 nummere), som
fyldte hele Dioramalokalet. Men hovedstaden forholdt
sig sløv og uvillig som altid overfor den største maler,
som har set lyset i denne by. Yderst få mennesker
besøgte udstillingen, og et foredrag, hvormed disse
linjers forfatter søgte at knytte en forståelse mellem
kunstneren og det store publikum, samled halvt hus.
Man kan ikke undres på, at Munch, tiltrods for
at han elsker Norge og er en så udpræget nordmand,
under slige forhold dog vælger at bo i udlandet, hvor
hans kunst har formående venner og talrige be-
undrere.
Almenmenneskelig og internationalt anlagt som
hans senere spekulative arbeider er, har Munchs kunst
rundt om i de store kulturcentrer, og navnlig da i
Tyskland, vundet en skare tilhængere, som med fana-
tisme omfatter hans ideer og tilbeder hans kunst.
Siden han for 14 år siden i Berlin splitted kunstner-
leiren i to uforsonlige parter, som den dag idag står mod hinanden som akademikere
og secessionister, har Munchs kunst været omgit af en stadig sensation, af en uløselig
strid mellem venner og tiender. Hans udstilling har gåt rundt i alle større tyske byer,
har været gjæst i Wien, i Prag og i Paris. Og overalt har han skabt proselytter.
Ja i de seneste år har også den økonomiske succes fulgt den kunstneriske.
I samling Linde i Lübeck — en af de mest kræsent valgte samlinger af moderne
kunst i Tyskland — hænger hans værker — billeder, raderinger, træsnit — i mængde
og side om side med billeder af Manet og Whistler, Degas og Böcklin og i de samme
rum som den største Bodin-samling udenfor Frankrige.
422