Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

’I^DVÄKD 'MÜNCH.' MUNCH Franskmanden (1903). ct landskab mêd nogle barn fra Asgardstrand og virked ligetil dræbende for omgivelserne med sin sollyse farve- pragt og sin sandhed. At Munchs kunst også i senere år har været i bedste velgående, beviser ikke mindst de forbløffende virtuost malte og ypperlig karakteriserende portrætter af franskmanden (Mr. Archimard) og tyskeren (tegneren Schlittgen) samt grev Kesslers portræt. Disse nye billeder udstilte Munch sammen med det meste af sin ældre produktion i Kristiania de- cember 1904, en mægtig udstilling (95 nummere), som fyldte hele Dioramalokalet. Men hovedstaden forholdt sig sløv og uvillig som altid overfor den største maler, som har set lyset i denne by. Yderst få mennesker besøgte udstillingen, og et foredrag, hvormed disse linjers forfatter søgte at knytte en forståelse mellem kunstneren og det store publikum, samled halvt hus. Man kan ikke undres på, at Munch, tiltrods for at han elsker Norge og er en så udpræget nordmand, under slige forhold dog vælger at bo i udlandet, hvor hans kunst har formående venner og talrige be- undrere. Almenmenneskelig og internationalt anlagt som hans senere spekulative arbeider er, har Munchs kunst rundt om i de store kulturcentrer, og navnlig da i Tyskland, vundet en skare tilhængere, som med fana- tisme omfatter hans ideer og tilbeder hans kunst. Siden han for 14 år siden i Berlin splitted kunstner- leiren i to uforsonlige parter, som den dag idag står mod hinanden som akademikere og secessionister, har Munchs kunst været omgit af en stadig sensation, af en uløselig strid mellem venner og tiender. Hans udstilling har gåt rundt i alle større tyske byer, har været gjæst i Wien, i Prag og i Paris. Og overalt har han skabt proselytter. Ja i de seneste år har også den økonomiske succes fulgt den kunstneriske. I samling Linde i Lübeck — en af de mest kræsent valgte samlinger af moderne kunst i Tyskland — hænger hans værker — billeder, raderinger, træsnit — i mængde og side om side med billeder af Manet og Whistler, Degas og Böcklin og i de samme rum som den største Bodin-samling udenfor Frankrige. 422