Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

FRANSK MALERKUNST. mummet plastik — hævder allerede Courbet i sin kunst. Han er den første moderne tonemaler. Ikke mindst føler man Courbets storhed i hans ypperste landskaber og mariner. Et billede af hav og himmel som det her gjengivne Immensité (side 33) overgår jo alt, hvad Fontainebleauskolen har frembragt af tone- og luftmaleri. Og hvilken kraft og sandhed er der ikke i hans frodige sommerbilleder fra dybet af de franske jagiskoge, hvor hjorter og dådyr leger i solen, hviler i skyggen og svaler sig i den rislende skog- bæk! Ingen moderne maler har som Courbet malt dyrenes bløde pels, hårenes fald og fede glans. Et stykke dødt vildt, overhodet et stilleben — det var netop noget for hans pensel! Alle hans sociale deklamationer tiltrods var nemlig Courbet mindst af alt det, han blev beskyldt for at være: en socialistisk tendensma1e r. I virkeligheden så han på hele den omgivende verden — mennesker, dyr, landskab — som på et mægtigt stilleben. At dette stilleben i høi grad ægged hans appetit, er en sag for sig. I sin kunst tilstræbte han alene helt saglig og sandfærdig at gjengi et stykke af virkeligheden, som han kunde hænge op på sin væg, og efterpå gni sig i hænderne af tilfredshed over, hvor godt det ligned. Zolas sætning om kunsten som et stykke af nirkelig- heden set gjennem et temperament synes at været modnet under indtryk af Courbet, selv om den er udtalt i anledning af Manet. Den passer ialfald glimrende som defini- tion på Courbets kunst. Man lar nemlig ikke et »stykke af virkeligheden« passere upræget gjennem sit temperament, når man har et temperament som Mr. Courbets. Hans malerkunst er så personlig som nogens, men den er det spontant og ube- vidst, ikke planmæssig og villet. Hans blodfulde, kraftstruttende organisme ytrer sig ikke bare gjennem hans emner og valg af modeller — hans forkjærlighed for svære, fede kvinder, saftigt grønt og spændstigt vildt — den taler tydelig gjennem hvert pen- selstrøg. Han udtrykker sig malerisk med den samme omsvøbsfri oprigtighed, den samme selvtillid og sikkerhed, som i livet gjorde ham til en buldrebasse og en stor- skryter, men i kunsten til et befriende og nyskabende geni. Franskmændene har fundet det rette ord, når de taler om Courbets billeder som magistralement brossés. I at behandle oljefarven er der ingen, som overtræffer ham. Han ynded at omgås farven ufortyndet i hele dens korporlighed. Hans billeder er ikke lagvis lagret sammen af beregnede undermalinger, omhyggelige lasurer og for- sigtige retoucher. Med brede koste, med paletknivens myge blad, med tommelfingeren er den halvseige, fede, glansfulde masse sat på lærredet, påsmurt, sammenmuret, ind- kittet, hobet op eller fordrevet. Det er sandelig et maleri, som har krop! Overhodet kan Courbets betydning såvel teknisk som æsthetislr vanskelig over- skattes i moderne malerkunsts vækst. Snarere er der endnu ikke ydet hans geni 36