Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

MANET. kunsts egentlige arbeidsfelt. Det ene er en ganske impressionistisk skildring af det mondaine liv på en eftermiddagskoncert i Tuillerihaven, et mylder af modedragter, krinolineskjørter, kysehatter og lat- terlig høie skorstencylindere under grønne trær; i mylderet skimter man ansigterne af dagens mænd som Gautier og Baudelaire. Det andet billede er en legemstor pige fra gaden, La femme aux cerises, en kneipesangerske, som med guitaren i hånd spiser kirsebær på åben gade foran en grøn persiennedør. De to billeder anskueliggjor de to sider ved Manets geni, impressionisten og stilleben- maleren. Denne store pige, som svulmer i sin grå krinolinedragt med kirsebærkræmmerhuset i sin arm foran en smuk irgrøn baggrund uden en tanke udtrykt i sit hvide, kjødfulde ansigt, som de røde bær gjør endnu hvidere, er et — stilleben MANET: “X±^ af velgjørende ro og skjonhed. Delte maleri stræ- ber ikke ud over sig selv, det vil intet som helst vække tillive hos beskueren af tanker og drømme uden en varm lyst ved synet af skjønne farver, stor ro og over- legent mesterskab. Det var Victorine, Manets mangeårige model, som han mødte hende på gaden, kunstneren havde malt i dette billede. Siden følte han lyst til at male det hvidhudede pigebarn afklædt ude i det grønne, og han malte Déjeuner sur l’herbe (1863), hans første store mesterværk. Da dette skjønne billede, hvori Manets ungdomsgeni triumferer, fremkom på de refuseredes salon i 1863, opløfted der sig et skrig om kunstnerens navn, som vedblev at ledsage Manets kunst, så længe han leved. På den sidste verdensudstilling i 1900 hang billedet på alle gode pladsers hædersplads, og man følte det som en særlig gunst i sit liv at få se det. Billedet handler om blændende kvindehud, sort lløil og grønt løv, desuden om frugt og brød og lyse sommerkjoler i en dynge. De to malere er tat på landet en vakker sommerdag med sine veninder og modeller. Damerne har ladt sig friste af det kjølige vand, som glider så blankt under bøgeløvet, og har tat sig et bad efter frokosten. Nu sidder Victorine atter hos de to venner og lar sin hvide krop tørke af luften, mens hun fornøiet ser sig om i skoven og med et halvt øre lytter til malernes kunstdisput. Den anden pige plasker endnu i bækken bagenfor. 49