Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MANET.
kunsts egentlige arbeidsfelt. Det ene er en ganske
impressionistisk skildring af det mondaine liv på
en eftermiddagskoncert i Tuillerihaven, et mylder
af modedragter, krinolineskjørter, kysehatter og lat-
terlig høie skorstencylindere under grønne trær; i
mylderet skimter man ansigterne af dagens mænd
som Gautier og Baudelaire. Det andet billede er
en legemstor pige fra gaden, La femme aux cerises,
en kneipesangerske, som med guitaren i hånd spiser
kirsebær på åben gade foran en grøn persiennedør.
De to billeder anskueliggjor de to sider ved
Manets geni, impressionisten og stilleben-
maleren. Denne store pige, som svulmer i sin
grå krinolinedragt med kirsebærkræmmerhuset i
sin arm foran en smuk irgrøn baggrund uden en
tanke udtrykt i sit hvide, kjødfulde ansigt, som
de røde bær gjør endnu hvidere, er et — stilleben MANET: “X±^
af velgjørende ro og skjonhed. Delte maleri stræ-
ber ikke ud over sig selv, det vil intet som helst vække tillive hos beskueren af
tanker og drømme uden en varm lyst ved synet af skjønne farver, stor ro og over-
legent mesterskab.
Det var Victorine, Manets mangeårige model, som han mødte hende på gaden,
kunstneren havde malt i dette billede. Siden følte han lyst til at male det hvidhudede
pigebarn afklædt ude i det grønne, og han malte Déjeuner sur l’herbe (1863), hans
første store mesterværk.
Da dette skjønne billede, hvori Manets ungdomsgeni triumferer, fremkom på de
refuseredes salon i 1863, opløfted der sig et skrig om kunstnerens navn, som vedblev
at ledsage Manets kunst, så længe han leved. På den sidste verdensudstilling i 1900
hang billedet på alle gode pladsers hædersplads, og man følte det som en særlig gunst
i sit liv at få se det.
Billedet handler om blændende kvindehud, sort lløil og grønt løv, desuden om
frugt og brød og lyse sommerkjoler i en dynge. De to malere er tat på landet en
vakker sommerdag med sine veninder og modeller. Damerne har ladt sig friste af
det kjølige vand, som glider så blankt under bøgeløvet, og har tat sig et bad efter
frokosten. Nu sidder Victorine atter hos de to venner og lar sin hvide krop tørke af
luften, mens hun fornøiet ser sig om i skoven og med et halvt øre lytter til malernes
kunstdisput. Den anden pige plasker endnu i bækken bagenfor.
49