Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MANET.
kat går igjen på billedet. Men Olympia er ikke
længere Victorine Meurend, om vi end tror at
gjenkjende hendes brede ansigt med de vidt skilte,
store øine og den sorte silkesnor om halsen!
Olympia forestiller en nøgen cocotte. Støttet
på høie puder i en halvt siddende stilling hviler
hun på sit brede leie. Ansigtet er vendt lige ud
mod beskueren med et koldt afventende udtryk,
eller som om hun stirred ind i et speil, fængslet
af sin egen skjønhed. Hun er næsten et barn endnu,
men formerne er runde, alene den venstre skulder
skyder kantet i veiret og minder om, at det unge,
erfarne legeme endnu ikke er fuldt udvokset. En
liden blød hånd leger med frynserne på et persisk
silkeshawl, som er bredt over lagenet, anklerne er
krydslagte, den anden hånd ligger skjærmende over
skjødet. 1 håret har hun roser, om håndleddet arm-
bånd, en silketøffel vipper på tåspidsen, og en fin
MANET : Hvile (portræt af Berthe Morisot) 1870.
M. G. Vanderbilt, New York.
sort silkesnor er knyttet i sløife om halsen.
Nede ved fodgjærdet lasser hendes sorte
kat om på lagenet og skyder ryg i doven kjælenskab.
Olympia er ikke alene. Bag hende nærmer sig en neger-tjenestepige med en
vældig buket af store blomster i papiromslag. Hun er klædt i en løs burnus af the-
rosens farve, og det mørkegrønne forhæng har netop lukket sig bag hende. Spørgende
høier hun sig frem med buketten mellem de sorte hænder.
Men hendes herskerinde ænser hverken gaven eller negressens spørgsmål. Ufra-
vendt vedblir hun at stirre fremfor sig med et blik som en spleensyg dronnings.
Ingen følelse røber sig i dette ansigt, som i sin animalske udtryksløshed minder om
de kolde og skjønne, mystiske kvinder, som Ingres elskede. En stum melankoli er
udbredt over det hele.
Tiltrods for motivet har Manets Olympia en forunderlig majestæt. Allehånde
krydsende tanker og forestillinger, som motivet vækker, falder til ro i beskuelsen af
værket. Denne store klare saglighed skyver alle indvendinger tilside: — således er
det! Som hun ligger der på sit høie leie, den afklædte lille pige, som tilhører sam-
fundets udskud, er der en ubeskrivelig ro over hende, næsten vælde. Der er intet i
billedet, som vækker medlidenhed med pigen. Hvad hun så end var i livet, i
kunsten er Olympia en herskerinde. Istedenfor indvendinger vokser der frem under