ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
MANET. kat går igjen på billedet. Men Olympia er ikke længere Victorine Meurend, om vi end tror at gjenkjende hendes brede ansigt med de vidt skilte, store øine og den sorte silkesnor om halsen! Olympia forestiller en nøgen cocotte. Støttet på høie puder i en halvt siddende stilling hviler hun på sit brede leie. Ansigtet er vendt lige ud mod beskueren med et koldt afventende udtryk, eller som om hun stirred ind i et speil, fængslet af sin egen skjønhed. Hun er næsten et barn endnu, men formerne er runde, alene den venstre skulder skyder kantet i veiret og minder om, at det unge, erfarne legeme endnu ikke er fuldt udvokset. En liden blød hånd leger med frynserne på et persisk silkeshawl, som er bredt over lagenet, anklerne er krydslagte, den anden hånd ligger skjærmende over skjødet. 1 håret har hun roser, om håndleddet arm- bånd, en silketøffel vipper på tåspidsen, og en fin MANET : Hvile (portræt af Berthe Morisot) 1870. M. G. Vanderbilt, New York. sort silkesnor er knyttet i sløife om halsen. Nede ved fodgjærdet lasser hendes sorte kat om på lagenet og skyder ryg i doven kjælenskab. Olympia er ikke alene. Bag hende nærmer sig en neger-tjenestepige med en vældig buket af store blomster i papiromslag. Hun er klædt i en løs burnus af the- rosens farve, og det mørkegrønne forhæng har netop lukket sig bag hende. Spørgende høier hun sig frem med buketten mellem de sorte hænder. Men hendes herskerinde ænser hverken gaven eller negressens spørgsmål. Ufra- vendt vedblir hun at stirre fremfor sig med et blik som en spleensyg dronnings. Ingen følelse røber sig i dette ansigt, som i sin animalske udtryksløshed minder om de kolde og skjønne, mystiske kvinder, som Ingres elskede. En stum melankoli er udbredt over det hele. Tiltrods for motivet har Manets Olympia en forunderlig majestæt. Allehånde krydsende tanker og forestillinger, som motivet vækker, falder til ro i beskuelsen af værket. Denne store klare saglighed skyver alle indvendinger tilside: — således er det! Som hun ligger der på sit høie leie, den afklædte lille pige, som tilhører sam- fundets udskud, er der en ubeskrivelig ro over hende, næsten vælde. Der er intet i billedet, som vækker medlidenhed med pigen. Hvad hun så end var i livet, i kunsten er Olympia en herskerinde. Istedenfor indvendinger vokser der frem under