Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

IMPRESSIONISTERNE. Ingen enkelt maler stod rede til i jevn- byrdighed at ta arven op efter Manet. Men nær til ham havde sluttet sig en liden skare af ypperlige kunstnere og trofaste kamerater, som i sluttet trup har ført kampen videre. Alle var de vakt til selvbevidsthed af Manets kunst, og så længe han levede, be- tragtedes Manet som gruppens fører. De samledes gjerne på en liden café oppe på Avenue Clicliy, navnlig i årene 1866—70, og i 1874 gjorde disse unge en samlet udstil- ling på Boulevard des Capucines, som mani- festerte dem for publikum som en egen gruppe. Spottende blev de kaldt impressio- nisterne efter et billede af Monet med tittelen CLAUDE MONET, tegnet af Manet. Impression. Til kredsen hørte som en af dem, der stod Manet særlig nær, sydfransk- manden Bazille, hvis vakre talent en preussislc kugle rev bort fra den franske kunst, endnu før han havde nådd tredveårs-alderen. Fantin-Latour, som også hørte til kredsen, har vistnok med rette stillet Bazille i forgrunden på sit billede af Manets atelier i Battignolles (side 41). På billedet ses endvidere Renoir, som i visse måder bedst fortsætter Manet, og længst bag står Claude Monet, som skulde bli impressio- nisternes egentlige fører. Forøvrigt hørte til den lille skare Pissarro, Sisley og Cézanne, kobberstikkeren Desboutin, Berthe Morisot samt forfatterne Duranty og Emile Zola; de to sidste var som kritikere impressionisternes uforfærdede kampfæller i pressen. Blandt de impressionistiske malere indtar med rette Claude Monet (født i Paris 14. novbr. 1840) den første plads. Han er ikke alene den frodigste begavelse iblandt dem, men også den målbevidste foregangsmand, som med ubøielig konsekvens har udviklet friluftsmaleriets princip videre og skabt den egentlige impressionistiske teknik. Monet begyndte som en talentfuld figurmaler i Manets stil, men allerede i 66, da han maler sin Frokost i det grønne, så ulig Manets, lægger han fuld selvstændighed for dagen. Den egentlige plein-air kan siges at begynde med dette billede, som for- uden af naturen er inspireret af japanske farvetræsnits klare og lyse harmonier. Prydelig som geisha-dragternes silkeslæb på de japanske farvetryk falder damernes krinolinekjoler i brede buer over græsvolden, og solen pletter løv og stammer med dekorative flækker. Alle skygger er klare og oplyst af gjenskjær fra det grønne løv og fra dugen, som lyser liflig op i billedets midte. 59