Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRANSK MALERKUNST.
Imidlertid skulde ikke figurmaleriet, men land-
skabet bli Monets egentlige felt.
Manet bar malt et billede, som heder Claude
Monet i sit atelier. Det fremstiller en båd ude på
Seinen, over båden er spændt et solseil, og i bag-
stavnen hæver sig en kabys. I kabysen holder hans
unge frue til, under seilet sidder han selv og maler.
Noget andet atelier har Monet aldrig arbeidet i, siden
han begyndte at male landskab.
I 40 år har han nu med utrættelig flid malt
landskaber fra de forskjelligste egne af Frankrige,
fra Holland og fra Schweiz, fra Antiberne og fra
Themsen, ja selv fra Sandviken ved Kristiania. I al
denne tid, med de tusener af billeder, han har frem-
bragt, har Monet aldrig nogen sinde fraveget det
princip: at male ethvert billede tilende ude i naturen
med motivet direkte for øie.
Monets emnekreds er ubegrænset. Han har
MONET Mme M. (1866)
Saml. Cassirer, Berlin.
malt alt, sommer og vinter og alle årets lider. Med den samme kraft og skjønhed har
han malt frodige egne, fulde af grøde, og golde fjeldskrænter eller sumpland.
Havet har han malt... Blåt, uendeligt, spættet af hvide seil, set som en fugl
ser det, høit oppe fra klipperne ved Dieppe... Eller han har malt det som i billedet
i vort kunstmuseum, melket grågrønt, i regn og ruskveir, med et rot af brænding
mod granitfjeldene ved Etretat.
Han har malt tulipanmarkerne ved Haarlem og kanalerne i Saardam, tåken i
London og solen i Mentone, kathedralen i Rouen og sneen i Sandviken.
Men som god pariser har han først og fremst malt sin kjære Seine-flod... Malt
den, som den strømmer gjennem det milde bølgende land omkring Paris, vuggende
fortøiede hvide kuttere, ruskende i oversvømmet pilekrat, speilende blussende valmu-
enge — fulgt floden langs den skyggefulde strandvei ved Argenteuil, forbi sølvgrå
høidedrag, som løfter poppelsøiler mod himlen, forbi Vethuils gamle stenkirke, midt
i en klase af hvide småhus --------strømmende, strømmende, med skiftende billed-
splinter i sit blå speil . . .
Men med alt dette har han egentlig bare malt en eneste ting: lyset.
Allerede som ungt menneske så Monet for sig dette mål, at bringe lys og luft ind
i malerkunsten. Og med vældig kraft har han sat sit liv ind på den ene tanke.
Derfor er hans udvikling retlinjet som pilens bane, logisk og konsekvent som ingen
60