ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
FRANSK MALERKUNST. Imidlertid skulde ikke figurmaleriet, men land- skabet bli Monets egentlige felt. Manet bar malt et billede, som heder Claude Monet i sit atelier. Det fremstiller en båd ude på Seinen, over båden er spændt et solseil, og i bag- stavnen hæver sig en kabys. I kabysen holder hans unge frue til, under seilet sidder han selv og maler. Noget andet atelier har Monet aldrig arbeidet i, siden han begyndte at male landskab. I 40 år har han nu med utrættelig flid malt landskaber fra de forskjelligste egne af Frankrige, fra Holland og fra Schweiz, fra Antiberne og fra Themsen, ja selv fra Sandviken ved Kristiania. I al denne tid, med de tusener af billeder, han har frem- bragt, har Monet aldrig nogen sinde fraveget det princip: at male ethvert billede tilende ude i naturen med motivet direkte for øie. Monets emnekreds er ubegrænset. Han har MONET Mme M. (1866) Saml. Cassirer, Berlin. malt alt, sommer og vinter og alle årets lider. Med den samme kraft og skjønhed har han malt frodige egne, fulde af grøde, og golde fjeldskrænter eller sumpland. Havet har han malt... Blåt, uendeligt, spættet af hvide seil, set som en fugl ser det, høit oppe fra klipperne ved Dieppe... Eller han har malt det som i billedet i vort kunstmuseum, melket grågrønt, i regn og ruskveir, med et rot af brænding mod granitfjeldene ved Etretat. Han har malt tulipanmarkerne ved Haarlem og kanalerne i Saardam, tåken i London og solen i Mentone, kathedralen i Rouen og sneen i Sandviken. Men som god pariser har han først og fremst malt sin kjære Seine-flod... Malt den, som den strømmer gjennem det milde bølgende land omkring Paris, vuggende fortøiede hvide kuttere, ruskende i oversvømmet pilekrat, speilende blussende valmu- enge — fulgt floden langs den skyggefulde strandvei ved Argenteuil, forbi sølvgrå høidedrag, som løfter poppelsøiler mod himlen, forbi Vethuils gamle stenkirke, midt i en klase af hvide småhus --------strømmende, strømmende, med skiftende billed- splinter i sit blå speil . . . Men med alt dette har han egentlig bare malt en eneste ting: lyset. Allerede som ungt menneske så Monet for sig dette mål, at bringe lys og luft ind i malerkunsten. Og med vældig kraft har han sat sit liv ind på den ene tanke. Derfor er hans udvikling retlinjet som pilens bane, logisk og konsekvent som ingen 60