Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

DEGAS. stærke samlere kappes om at erhverve dem for sine samlinger, omtrent som de kappes om at erhverve Remhrandt eller de gamle italienere. Dengang da Manet blev forfulgt som en ildgjerningsmand, da Monet sultede og Renoir refusertes fra salonen sammen med Manet, Monet, Fantin og Whist- ler, malte Degas underbare klassiske por- træthoder og sine første billeder fra væd- deløbsbanen, som gil< publikum og kritili temmelig sporløst forbi. Siden har han nu og da udstillet på Salon des Indépendants og hos Durand- DEGAS: Fra et bomuldskontor i New Orleans (Museet i Pau). Ruel, i hvis lagre hans mesterværker har samlet sig, før de gili over Atlanterhavet. Han selv lever den dag i dag, som han altid har levet, oppe på Montmartre, fjærnt fra ærens markeder, isoleret fra alle, næsten som en eremit, i ustanseligt arbeide. Man tror, han er mennesketiendsk, siden de er yderlig få, som tør kalde sig hans ven, og fordi hans dør er lukket for besøgende. Enkelte ord af ham går fra mand til mand og vidner, som hans billeder, om en frygtelig intelligens, en dyb skepsis, en bitter og hånsli opfatning af menneskenes almindelige gjennemsnit. Han er fuldkom- men ligegyldig for mængdens dom, når den er ham ugunstig, og fuld af foragt for dens gunst. Den forgudelse, som i senere år omgir hans navn og hans værker fra et internationalt elitepublikum, synes ikke i nogen henseende at ha forandret hans pro- duktion, hans vaner eller hans sindstilstand. I det hus, hvor han bor uden husfæller og med stængt gadedør, er alle tre etager optal af atelierer. Foruden dyrebare arbei- der af ham selv, som han ikke vil slippe fra sig, skal der findes ædle mesterværker af den franske maler, som han sætter over alle, Ingres, og af de gamle japanske mestere, som han forguder. Degas’ biografi er lige begivenhedsløs som de andre store impressionisters. Disse mennesker har aldrig været andet end malere, og deres liv har artet sig som en livs- lang arbeidsdag. Med undtagelse af Manet, som døden rev bort, er de alle grånet under arbeidet. For Degas’ vedkommende har en reise til Amerika i 1873 været den vigtigste tildragelse i hans ydre liv. På denne reise malte han Fra et bomnldspinderis kontor i New Orleans, i museet i Pau. Det er en forbausende »ukomponeret« kom- position fuld af skarpe iagttagelser, og koloristisk er billedet en kræsen sammenstil- ling af hvidt, gråt og sort mod en jade-grøn væg. 75