Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

12 eller 2 Kimmingskjøle, af hvilke den inderste er dybere end Skibets Band, og derved först tager paa ved Grundstød; i almindelige Skibe dannes saadanne Kimmingskjøle gjerne af Bulb Jern, normalt stillede til en ydre Klædningsrange og forbundne til denne ved 2 Vinkeljern; i de nyeste Krigsskibe dannes de derimod af Teak Tømmer, som tilspidses for og agter for at gjøre mindre Modstand mod Bevægelsen gjennem Vandet og fastholdes da mellem 2 Vinkeljern (Tegn. 2, 3 & 6). Ved ydre Kjøle bruges aldrig Spunding til Kjølrangen, som næsten rækker til Kjølens Underkant. Agterstevnen forbindes til Kjølen ved en Lask, som efter Lloyd’s skal være 8 Gange Kjølens Tykkelse lang; endvidere skal Agterstevnens Kjølstykke liave Kjølens dob- belte Tykkelse eller 2 Gange dens Areal og skjønse jevnt i denne. I Tegn. 12 er vist et tilsat afrundet Stykke fra Rorstevnen til Skruehullets Overkant, livilket ofte benyttes, og til hvis Sider Pladestykker nittes, som lukke for den derved fremkomne trekantede Aabning. Dette er udelukkende af Smags Hensyn, og Skruehullet faaer herved Form af en gothisk Bue. Klædningspladerne faae heller ikke nogen Spunding i Skruestevnen, men naae næsten til dennes Agterkant. Forstevnen er gjerne afrundet paa Forkanten, og dens Gjennemsnit er efter de forskjellige Vandliniers Form; den forbindes til Kjølen ligesom Agterstevnen, og er det en Pladekjøl, udsmedes Stevnene flade og nittes til denne. I Pantserskibene bruges ofte at slotte en Spunding i den til Pantserpladerne, og Skibspladerne lægge da som almin- deligt an mod dens Side. Admiralitetet har ogsaa indført Spundingen i ubepantsrede Skibe for ved mulige Sammenstød at beskytte Klædningspladernes Ender; private Skibe benytte den derimod ikke, og da den er kostbar al udføre, og dens Nytte ikke er stor, synes det bedre at undvære den. Spantesystemet. Afstanden mellem de enkelte Spanter gjøres ikke mindre end 18" for at kunne udføre Nitningen af udenbords Klædnings Stødplader og sjeldnere over 21"; dog tillader Lloyd’s under visse Omstændigheder 24". De stilles paa Kjolens Overkant over hele Længden, og liar Forstevnen Udfald, komme ogsaa nogle paa denne, men Kantespanter benyttes overordentlig sjeldent lier; agter over Skruehullet stilles de paa Tverstykket mellem Stevnene,; det agterste faste Spant skrues paa Forkanten af Ror- stevnen, og fra detle udgaae da Kantespanter efter Speilets Form, af hvilke det midterste gjøres dobbelt, og Vinkeljernene, som danne dette, staae paa Siderne af Stevnen, bøies udenom Rorhullet og forenes agtenfor dette. Spanterne bestaae i Reglen af et Vinkeljern, som gjøres i et Stykke fra Kjølen til Skanddækket, og Stødet midtskibs forstærkes da ved et mindst 4' langt Vinkel- jern paa Bundstokspladens anden Side. Ved vandtætte Skodder og ofte under Maskine og Kjedler gjøres de derimod dobbelte, i første Fald for at støtte Skoddet bedre, i sidste for at forøge Skibets Styrke. De ere altid af samme Dybde og Brede over liele Længden, hvorimod Tykkelsen gjerne aftager mod Skibets Ender. Bundstokspladerne. Lloyd’s forlanger for disse en Dybde paa Middel- linien i Tommer af %/6 af Summen af Skibets Høide fra Kjølens Overkant til øverste Dæksbjelkes Overkant midtskibs og af største Brede paa Klædningen, begge tagne i Fod. Enderne skulle løbe saalangt op paa Flakket, at deres perpendiculaire Høide over Kjølens , Overkant skal være den dobbelte af Pladernes Høide midtskibs, og de skulle her have