Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

11 Den Kamp, som Skibsbyggerne have ført mod disse, har foraarsaget mange Revi- sioner, hvorved de udentvivl have vundet betydeligt, og den Modstand, som for Tiden reises mod dem, er derfor navnlig fra Theoretikernes Side, som ad Beregningens Vei søge at vise, at de anvendte Dimensioner i den øvre Deel af Skibet ere for svage i Forhold til de i den nedre, ligesom ogsaa at Materialet i det Hele skulde concentreres mere ved Skibets Top og Bund, og tillige at Midterskibet burde forstærkes paa Endernes Bekostning. (W. Fairbairn. Treatise on Iron Ship Building 1865). Skjøndt mange store Søfart- selskaber ere selvforsikkrende, og skjøndt Lloyd’s ogsaa modtager Constructioner, som ikke ganske ere i Overensstemmelse med dets Regler, kan man dog vistnok antage, at Hovedmassen af Jernskibe bygges ganske efter disse, og en Undersøgelse af dem vil altsaa give den bedste Forklaring af den almindelige Bygningsmaade, som ogsaa i mange af Detaillerne er bleven fulgt ved Pantserskibsbygningen. Men Opmærksomheden i Landet er ogsaa bleven henvendt paa det Bygnings- Princip, for hvilket »Great Eastern« er den betydeligste Repræsentant, hvorved man deels har søgt at tilveiebringe en bedre Fordeling af Materialet ved Indførelsen af Cellesystemet, og deels har opoffret noget af den tverskibs Styrke for at opnaae en stærkere langskibs Forbindelse. 1 Bygningen af de første Pantserskibe er der en Tilnærmelse hertil, og senere liar Admiralitetet i Pantserfregatten »Bellerophon« og i 5 store Troppetransport- skibe udvidet disse Principer yderligere. Endelig liar et nyt System — det saakaldte Composite — i de sidste Aar udviklet sig saa betydeligt, navnlig paa Clyden, at det maa antages i Fremtiden at komme til at spille en stor Rolle, — muligviis ogsaa for Marinerne til specielle Øiemed — og jeg skal derfor tillige omtale dette her. 1. Den almindelige Bygningsmaade. Kjol og Stevne. Det største Antal Skibe bygges endnu paa en ydre smedet Jernkjøl (Pl. 1 Fig. 3, 4, 5, 12 og Tegn. 7 & 8), med hvilke Spanter og Kjølsvin ikke have anden Forbindelse end den gjennem Kjølrangen tilveiebragte, og naar denne sidste som almindeligt er stærkt bøiet, er Sammenholdet meget svagt. Aarsagen, hvorfor den bibeholdes, er udentvivl den, at den ansees nødvendig for Rulningen, hvortil dog ogsaa Kimmingskjøle kunne benyttes, og ligeledes at den skaaner Bunden ved Grundstød, livilket sidste Hensyn dog maa synes problematisk, naar hensees til den Skade, den selv og Kjølrangen ere udsatte for at tage. En bedre Forbindelse opnaaes ved at gjøre den af 3 Plader, som lægges jevn- sides, og hvis Støde gives god Forløbning, samt af hvilke den midterste er forlænget saa høit op, at den tillige danner Kjølsvin, til hvilket da Bundstokspladerne ere forbundne (Tavle 1, Fig. 1, 7, 8, 9, 10 & 13 og Tegn. 1). En tredie Form er som paa Fig. 6, 11 & 14 og Tegn. 2, 3 & 6, hvor Kjølsvinet danner en indre vertical Kjøl, medens en horizontal Plade (flat keel) forneden gaaer tvers over denne og nittes til Kjølrangen. I Orlogsskibene er denne Plade gjerne dobbelt, og den ydre støder da til underste Klædningsrange (Kjølrangen), medens den inderste forløber denne Naad. Den Nytte, Kjølen ellers yder, bliver i disse Skibe gjerne erstattet ved 1