Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

14 Mellemliggende Kjolsvin række enten fra Kjolens Overkant saa langt over Bund- stokkens Overkant, at de kunne forbindes til 2 Vinkeljern ovenpaa den sidste (Fig. 8, 9, 13 og Tegn. 7), eller ogsaa kun til Bundstokkens Overkant, i hvilket Fald Vinkeljernene vise Aabningen nedefter, og det er da bedst at have en horizontal Plade paa Bundstok- kenes Overkant. Sjeldnere bruges at befæste et Bulbjern paa Siden af det mellemliggende Kjølsvin, som i Fig. 5, 12, 14. Har Skibet flad Plade Kjol, befæstes Kjolsvinet med 2 Vinkler i denne. Saadanne Kjølsvin gjøres enten i Smaastykker mellem de enkelte Bundstokke — »overskaarne« (intercostal) —, og der maa da ved Vinkeljernene tilveiebringes en uafbrudt langskibs Forbindelse; eller Bundstokkene ere overskaarne paa Midten, og Kjolsvinet er gjennem- lobende« (through plate); der udskæres da i dettes Overkant eller Underkant for at tillade den forkerte Vinkel eller Spantet at løbe tvers over det. I hvert Fald forbindes Bundstok og Kjølsvin ved verticale Vinkeljern paa begge Sider. Det er vanskeligt at udpege, hvilken Forbindelse der er den bedste af alle de, som benyttes mellem Bundstok og Kjølsvin, og det maa ved Valget meget komme an paa Skibets Dimensioner og de Formaal, hvortil det er bestemt. Det vigtigste Hensyn er at kunne sikkre sig en Forbindelse, som baade afgiver tilstrækkelig Styrke langskibs og tverskibs, men foruden dette maa man undgaae for store Bøininger og Knæk i de forbindende Vinkeljern, ligesom man ogsaa maa forhindre, at Styrken ikke gaaer tabt ved formegen Nitning, og Vægten spiller selvfølgelig ogsaa en Rolle. Top Kjølsvin ere forsaavidt heldige, som de tillade en god Forbindelse tverskibs og langskibs; men de optage megen Plads i Lasten og komme derfor mere og mere af Brug. For almindelige større Skibe med ydre Kjøl er vistnok Tegn. 7 anseet for en god Typus. I Krigsskibene er den i Tegn. 1 viste Maade, hvor Kjølsvinet kun naaer til Bundstokkens Overkant, endnu saagodt som altid bleven benyttet. Kjølsvinet skal række fra Stevn til Stevn, hvor det er udførligt, men agter og for er det paa Grund af Skarpheden ofte umuligt, og det støder da paa det agterste og for- reste vandtætte Skod. Tillige maa det ofte ved Enderne løftes endeel over Kjølens Over- kant, for at man kan faae Plads til Vinkeljernene. Sidekjolsvin (sister keelson) bruges efter Lloyd’s kun i Skibe paa over 1000 Tons, de ere altid mellemliggende og dannes af Pladestykker mellem Bundstokkene, som enten kun have 2 gjennemløbende Vinkeljern paa Plade paa Bundstokkenes Inderkant, og de naae da ikke helt til Spantets Yderside (Tegn. 7), eller de have et gjennemløbende Vinkeljern paa Skibssiden, som i Krigsskibene (Tegn. 1). Himmingskjolsvin (bilge keelson) findes paa alle Skibe og dannes enten af Plade eller Bulb Jern (Tegn. 8) med 2 Vinkeljern, hvor ingen Sidekjølsvin findes, eller ogsaa kun af 2 Vinkeljern med underliggende Plade (Tegn. 7) og anbringes paa Spantets Inderkant. Kimmingsvægere (bilge stringer) er en lignende Forbindelse i Skibe paa over 500 Tons, som i Reglen kun er af 2 Vinkeljern (Fig. 1 & Tegn. 7). Klamp Plade (clamp plate) (Tegn. 7) er en nyere langskibs Forbindelse, hvis Hensigt er at forøge Styrken og Sammenholdet paa den øverste Deel af Skibet. Den anbringes indenpaa Spanterne tæt under øverste Dæks Bjælkeknæer og fastholdes der med TiteDEs CP-ETPSK