Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

15 et Vinkeljern. I de fleste Tilfælde vil den imidlertid vise sig at være endeel iveien (f. Ex. for Pantserbolte, Skrueglas, m. m.), og den er derfor heller ikke almindelig. Kjølsvin, Vægere og Klamp Plade blive alle førte saa langt for og agterefter som muligt, men maa i Heglen løbe af paa et af de vandtætte Skodder. Gjennemgaaaende Plader og Vinkeljern føres gjennem Udskæringer i de vandtætte Skodder, hvilke da blive gjort vandtætte ved at bøie en Vinkel omkring Pladen og Vinkeljernet, som nittes til Skoddet, og i hvilken man da kan calfactere. Bougbaand (breast hooks) benyttes i større Skibe til at forøge det Sam- menhold mellem Forstevnen og Spanterne, som ellers kun udføres ved Dækkene med deres Vaterbordsplader og ved udenbords Klædning. De bestaae af horizontale Jernplader under Batteridækket, der række fra Stevnen til det forreste vandtætte Skod, og som ved Vinkler ere forbundne til dette, til Klædningen og til Spanternes Inderside. Udenbords Klædning. Rangenes Tykkelse aftager fra Kjølen opefter indtil den øverste, som gjores sværere, udfor Dækkene forøges den ogsaa undertiden; men de enkelte Range aftynde mod Skibets Ender. De lægges altid hveranden indvendig, liveranden udvendig, idet det iagttages, at Kjølrangen og øverste Range blive udvendige; den første, fordi man da under Bygningen kan vente længere med at sætte den op, ogsaa faaer mindre Bøining i den, og ved mulige Reparationer har større Lethed for at aftage den; den sidste, fordi man da kan indføre en anden Plade indenfor den, af samme Tyk- kelse som den nedenfor liggende, til Forstærkning af Skibets øverste Deel (Tegn. 7) eller i hver Fald forstærke Stødene ved at benytte Stødplader, som naae mellem Spanternes Ydersider. Klædningens Høide er forskjellig, eftersom det Opstaaende er af Træ eller Jern; men man lader den idetmindste række saa høit over Dæksvaterbordet, at et Vinkeljern kan anbringes paa Overkanten. De enkelte Pladers Brede retter sig efter Landingens Størrelse, der atter afhænger af den Nitningsmaade, som skal anvendes (og som senere vil blive beskreven), og Længden retter sig efter Stødene, der komme midt i Spante- äabningerne. Lloyd’s loilanger, al f ladernes Længde skal være mindst 5 Spantedistancer, og den større Bekostning ved sværere Plader bevirker, al man sjeldent gjør dem meget længere end 7, hvorved Længden saaledes kommer til at ligge mellem 10' og 12'. Paa private Skibe er største Brede gjerne 3' eller 3' 3", men da man for Udseendets Skyld i Reglen iagttager at give de indvendige og de udvendige Range samme Brede, seete udvendigt fra (Tegn. 7), blive de sidste 2 Gange Landingens Brede smallere end de første. Admiralitetet tager ikke dette Hensyn, men gaaer indtil en Brede af 3' 6" til 3' 94. Del maa imidlertid bemærkes, at hvor Hensynet til en ringe Vægt gjør sig mest gjældende ville store Plader være de fordelagtigste, ligesom de selvfølgelig ogsaa ere det Stærkeste.’ Stødene til Pladerne i samme Rang anbringes ligeoverfor hinanden paa begge Skibssider undtagen de til Kjølrangen, som gives Forløbning, og Lloyd’s bestemmer, at de i 2 Range over hinanden skulle have en horizontal Afstand af mindst 2 Spantedistancer. Rangenes Flugt indrettes saaledes, at de aftage jevnt i Brede for- og agterefter. Geerer benyttes kun af Admiralitetet. For at undgaae formegen Kantkrumning under Gildingen løbe Rangene her opefter ligesom Plankerne i et Træskib. Stødpladerne gives samme eller 1/10" større Tykkelse end Pladerne, som de forene, deres Brede retter sig efter Nitningsmaaden, og Længden er ved de indvendige Range