Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

16 lig med Rangens Brede, medens den ved de udvendige kun er saa stor som Afstanden mellem den over- og underliggende indvendige Rang, hvor man i tidligere Tid ogsaa gav dem Rangens Brede, og man bøiede dem da indenom de indvendige Range. For at kunne befæste de udvendige Range til Spanterne lægges Fyldestykker af Spantets Brede imellem; ved de vandtætte Skodder lægges disse Stykker fra Forkant af Spantet foran- til Agterkant af Spantet agtenfor, hvorfor deres Brede bliver lig Summen af 2 Spantedistancer og af et Spants Brede. Herved opnaaes en bedre Calfactering mellem Spant og Skibsside; en anden Gevinst er, at, da Spantet er dobbelt paa dette Sted, vil Skibssiden blive gjennemboret med 2 Rækker Naglehuller, livis man anvender almindelige Fyldestykker, hvorved den vil have yderligere Anledning til Svækkelse, foruden den som fremkommer ved Skoddets Stivhed, men med de længere Fyldestykker kan man derimod fordele Naglerne over en større Flade. Ved Pantserskibene udføres Klædningen under Hylden paa sædvanlig Maade, Hylden selv er i den senere Tid bleven udvalset af følgende Form ^ ^ ^ gi Al og bøies da med sin korte Arm udenpaa den øverste af Klædningspladerne nedenfor, medens den længste ved 2 Vinkeljern forbindes til den øvre Klædning (Tegn. 1, 2). Det har imidlertid vist sig, at denne Form vanskeligt kunde udvalses tilfredsstillende, og man vil derfor vistnok overgaae til (Tegn. 5) at have Hylden af en Plade, som ved et. Vinkeljern befæstes til den nedre Klædning. Man har i Pantserskibene paa dette Sted havt Vanske- lighed for at skaffe Vandtæthed tilveie mellem underste Pantserrang og Hyldepladen, og den paa Tegn. 4 viste smalle Plade antages at skulle bøde herpaa. Indenfor Pantseret er Klædningen sædvanlig udført paa samme Maade som almin- deligt, undtagen naar den er i 2 Tykkelser, da den gjøres plan; den rækker saalangt nedenfor Hylden, at et Vinkeljern her kan anbringes, og foroven støder den enten mod Dæksvaterbordet og bar da ogsaa et udvendigt Vinkeljern her (Tegn. 2, 3, 4) eller naaer saameget op over dette, at Vinkeljernet kan komme paa Overkanten. Bjelkerne gjøres mest af Bulb Jern, som enten have 2 Vinkeljern nittede til Overkanten eller ere udvalsede som et T Jern foroven. Til lettere Mellem- eller Ban- jerdæk nøies man med et Vinkeljern. De anbringes paa hverandet Spant og komme altid over hinanden paa de forskjellige Dæk. Lloyd’s bestemmer, at deres Høide skal være 1/4" for hver Fods Længde af Bjelken paa Middelspantet, samt Tykkelsen Vie af Høiden; men i Krigsskibene gjøres Batteridæksbjelkerne i Reglen noget sværere end dette for at kunne bære Kanonerne, og Banjerbjelkerne, som lier ere af samme Antal som paa de øvrige Dæk, maa ogsaa gjøres stærke for at kunne støtte Skibssiden ved Pantserets Underkant. Kraveller anvendes kun for at danne Siderne af Lugerne og for at bære halve Bjelker, hvor disse paa Grund af Master o. a. d. blive nødvendige. I Krigsskibene nedlægges ogsaa nu en Kravel under Kanonernes Agterdeel eller ved dreiende Kanoner under Ringsystemerne, og tillige benyttes en svær Kravel under Bjelkerne paa Siderne af den store Maskinluge. Bjelkeknæerne, hvis Dybde skal være 21/2 Gang Bjelkens — i Krigs- skibene i Reglen større — dannes ved Bøining af Bulb Jernet eller Vinkeljernet paa Bjelkens Underkant og møde Spantets Inderkant i en jevn Curve. Bjelkerne anbringes paa de Spanter, hvor de forkeerte Vinkeljern ikke løbe helt op, og sattes altid tidligere