ForsideBøgerRapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Forfatter: A. B. Münter

År: 1866

Forlag: C. Ferslew & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

UDK: 629.120

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
17 paa Ydersiden af Spantets Vinkel, og naar det forkerte Vinkeljern alligevel naaede forbi Bjelken, blev Knæet aftyndet i Underkanten, saa at det kunde passe ind mellem Spantet og det forkerte Vinkeljern, eller man udfyldte mellem disse to med Pladestykker af Spantets Brede fra Bjelke til Bjelkeknæ ovenfor. Det Første giver nogen Besværlighed ved Arbeidet, det Sidste giver forøget Vægt, og Nitningen bliver ikke saa accural, som naar man kun har 2 Stykker at forene. Man har derfor paa private Værfter i den senere Tid begyndt at anbringe Bjelken paa Indersiden af Spantevinklen. Til Forsvar for dette siges endvidere, at, naar Skibet faaer et tryk ud for Bjelken, vil hele Trykket ikke gaae paa Naglerne, da Spantets ydre Manche snart vil røre Bjelken og denne derved selv komme til at bære; men dette er vistnok problematisk, thi med al Umage kan man neppe tilpasse Bjelkens Længde nærmere end paa 1/2", og da den desuden ikke faaer et saa godt Anlæg paa Spantevinklens meer eller mindre runde Side, som naar den kommer mellem 2 Plader, kan det antages, at Admiralitetet liar gjort vel i at bibeholde den tidligere Methode og aftynde Bjelkeknæerne forneden. I Maskin- og Kjedelrummet, hvor Banjerdækket ofte maa udelades, anbringes dog paa de Spanter, hvor Bjelkerne ellers vilde være komne, en Reol af Form som Bjelke- knæet, der her afgiver Underlag for Banjerdækkets Vaterbordsplade, der føres gjennem hele Skibets Længde. Stotterne stilles overalt paa selve Bjelkens Overkant og gives foroven en saadan Form, at de gribe om den overliggende Bjelke, livorved de selv komme til at bære ved Tryk og Træk, og Kraftpaavirkningen kommer ikke til at gaae paa Naglerne alene. De anbringes paa hvert Bjelkefag, hvor Skibets indre Installation tillader det. Vandtætte Skodder. (Tavle 2, Fig. 4, 5.) Etter Lloyd’s skulle Damp- skibe foruden Maskinrums Skodderne have 2 andre vandtætte i passende Afstand fra Skibets Ender, som med Undtagelse af det agterste skulle naae til mellemste Dæk i Skibe med 3 Dæk og til øverste Dæk i Skibe med 2 Dæk. Det agterste behøver derimod kun at naae til over Vandlinien, og der skal da være et vandtæt Dæk fra dettes Overende til Agterenden af Skibet. I Seilskibe forlanges derimod kun 1 vandtæt Skod forude. I større Skibe anbringes gjerne foruden disse Skodder endnu 1 tæt ved Skruestevnen for yderligere at bidrage til Vandtætheden paa dette for Lækager saameget udsatte Sted, og de øvrige Skodders Plads afhænger af Arrangementet indenbords. Meningerne ere meget delte om, hvorvidt vandtætte Skodder bør anbringes i stort Antal eller ikke. Del synes vanskeligt at kunne have saamange af dem, at de ganske sikkre Skibet fra at synke, naar kun et af Rummene fyldes med Vand, navnlig da Maskin- og Kjedelrum altid maa blive forholdsvis store. Deres Vægt er ogsaa betydelig, og skjøndt de i det Hele taget udentvivl forstærke Constructionen, svække de den dog paa det Sted, livor de anbringes, baade ved det større Antal Naglehuller, som her maa komme i uden- bords Klædning, og ved at borttage Elasticiteten fra Skibssiden. Af Styrkehensyn bør man derlei vistnok foretrække istedetfor disse at anbringe endeel dybere Spanter langs Skibssiden. Jillige forhindre de Ventilation og Passage i de nedre Rum, hvilke for Krigs- skibene ere alvorlige Anker, i disse blive de ogsaa nu mindre nødvendige, da man baade forsyner dem med en vandtæt Bund og bar Løbegrave langs Siderne. En moderat An- vendelse med specielt Hensyn paa at standse Lækager for og agter fra bliver derfor det heldigste Princip. 3