Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

46 Boiningen. Fra Mahlbrædtet overføres Mahlene paa smaa Bræde Stykker, der afskjæres saaledes, at et lljorne faaer den rette Mahl. Paa Spanteplanen bøies et tyndt fladt Stykke Stangjern efter Spantets Træk og bringes til Jernplanen foran Ovnen, hvor Curven afskrives ved Hjelp af dette. En Opbygning af støbte Jernstykker af Form som Tavle 5 Fig. la gjøres paa passende Steder langs Curven, idel man helst undgaaer at have dem langs Ydersiden; hvor dette ikke kan undgaaes, stilles de ved Hjelp af de smaa Mahlstykker saa langt udenfor Spantetrækket paa de Steder, hvor der findes nogen Skydemahl, at naar Overkanten af Spantets Yderflanche lægger an mod dem. Underkanten da kommer paa Spantetrækket. Spantet indføres i Ovnen og hedes. I Reglen vil ethvert større Spant forlange 2 Heder, da Ovnens Længde ikke tillader at indføre det Hele, og hvis det — som ofte er Tilfældet — har et Bræk ved Kjølen, bliver dette senere udført ved en extra Hede. Skal det have meget stor Mahl, aabnes det ved en første Hede, og Bøiningen og den rette Mahl gives da senere. Til Hjelp ved Bøiningen benyttes endeel Værktøi, som findes paa Tavle 5, Fig. 1 og 6, og hvis Brug fremgaaer af dets Form. Spantet hales ud af Ovnen og bøies omkring Opstillingen. Efterhaanden, som Bøiningen indtræder, vil den horizontalt liggende Flanche krympe sig, og man udplaner derfor denne strax med store Hammere. Ved Hamring og ved Kiler tvinges derpaa Spantet til at følge Curvens Flugt, medens man samtidigt isætter Mahlen. Om nødvendigt gjentages Ophedningen og Bøiningen, indtil Spantet følger hele Curvens Træk og har den rette Mahl. Det forbliver da indspændt paa Jernplanen, indtil det er nogenlunde afkjølet og bringes derpaa til Træplanen, hvor det lægges ovenpaa korte fastbankede Rundjerns- stykker, og indstilles ovenpaa Spantetrækket. Smaa Afvigelser kunne her rettes ved Hamring. Fodens Retning mærkes derpaa nøiagtigt, og hvis dens Vinkel med Yderkanten ikke er større, end at den kan afskjæres paa Vinkeljerns Klippemaskinen, udføres Af- skjæringen her; i modsat Fald bringes Spantet til en Smede Ild, hvor det hedes og af- hugges, og hvis der tillige skal udføres nogen Bøining eller Sveisning ved Underkanten, skeer dette med det samme. Naar Spantet har faaet sin rigtige Form, afprikkes med Meisel paa dets Yder- flanche, alle Naadkanter og Bygningssenter, paa den tverskibs Flanche Bækkene ; men det øverste af disse bliver senere yderligere bestemt. Tillige afmærkes de manglende Huller i Yderflanchen (dog med Undtagelse af de i Landingerne, som i Reglen bores, naar Spantet er paa Plads), og Bjælkeknæhullerne blive heller ikke aflagte. De afmærkede Huller lokkes, og Spantet tages atter til Træplanen for at verificeres. Bundstokkene. Til disse benyttes firkantede Baandjerns Rammer med Mellemstykker, som paa Tavle 5, Fig. 2. Disse lægges ovenpaa Spantetrækket, og Formen af Bundstokkens Over- og Underkant afmærkes paa dem. Punkterne overføres paa Pladen, og ved Hjelp af en Ri formes Trækket, hvorefter Pladen tildannes. Det maa imidlertid erindres, at naar Bundstokken er huul i Overkanten, bestilles den dog retliniet, og bliver derfor først hedet og bøiet til sin omtrentlige Form, inden Afskrivningen foretages. Ogsaa ere Bundstokkeme ofte i 2 Stykker, og naar de ere gjennemgaaende, kommer Stødet paa Siden af Diametralplanet. De 2 Plader forenes da enten ved Sveisning, eller ved Nitning med dobbelt Stødplade. Bundstokken bringes da til sin Plan og tildannes nøiagtigt, den lægges derefter paa Spanteplanen, og Spantet føres ovenpaa den,