Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

48 dem i Spantets Template, og med et tilsvarende Hag til Høidemærket. Brædtets Brede er lig Spantets, det lægges ovenpaa Bjelken, og Yderkanten straages overet med Spantets Træk paa Planen, Hidlerne gjennemmærkes, og Høidemærket udprikkes. Hullerne til Vinkeljernene inddeles ligefrem paa Bjelken, og tillige afmærkes Bjælkens Midte. Alle Hullerne lokkes derpaa, Kanterne afskjæres, og Bjelken bringes tilbage til Planen for at verificeres. Hullerne i Vinkeljernene afmærkes derpaa ved at lægge det ene paa Bjelken tilpasse det i Flugt med Overkanten, overfore Hullerne og lokke dem. Derpaa spændes det andet mod dette, Hullerne overføres, og ved en Stok, paa hvilken er inddelt for Dæks- plankerne, afmærkes samtidigt Hullerne til disses Skruer paa begge Vinkeljern, som sættes i Zigzag. Alle disse Huller lokkes, og Bjelken nittes til sine Vinkeljern, hvilket i Heglen udføres paa Maskine. I den senere Tid har man imidlertid paa flere større Værfter fundet sin Fordeel ved at bestille Bjelkerne fuldfærdige og tildannede hos •the Butterley (0 (2). Company, near Alfreton, Derbyshire«. Dette Compani har Patent paa C 7 Udvalsningen af T & Bulb Bjelker af 2 forskjellige Former (1) og (2). |Man sender da Companiet Tegning af alle Knæcurver, samt en Bjelke- A J skabelon, paa hvilken samtlige Bjelkers Længde er afmærket, og Com- paniet leverer dem færdige til Opsættelse og præsterer et meget smukt Arbeide. Et Skibsbyggeri paa Clyden har for disse færdige (10 ") Bjelker af Formen (1) betalt Lstr. 15 » 15 sh. pr. Ton, leverede i Glasgow, og tidligere for de samme Bjelker utildannede Lstr. 13 » pr. Ton. Dets egen Bekostning ved de sidstes Tildannelse beløb sig dengang til Lstr. 4—5 » pr. Ton, og det har saaledes havt en ikke ubetydelig Fordeel ved at lade Companiet færdiggjøre dem. Samtidigt med disse Arbeider udsmedes Kjøl og Steine. Kjolen høvles, og alle Naglehuller bores i denne inden Opsættelsen, derimod blive Hullerne i de til Agterstevnen smedede Rorlykker først borede efter Reisningen, og efter at Agterskibet er opklædt, da Arbeiderne forbundne hermed, ofte foranledige nogen Beining af Sternen, og Hullet til Skrue- axlen udbores heller ikke fuldstændigt. Opsættelsen af disse kan da foretages, og tillige Spantereisningen, idet man først lægger Spant, Bundstok og forkeert Vinkel tvers ovei Kjølen i den Stilling, de skulle bave ved Reisningen, og sammennilter dem der. Ved Spantereisningen bemærkes, at det er den almindelige Praxis ved større Skibe at fastspænde en Trælægte tverskibs ved Spantets Overkant istedetfor Bjelken, og først senere al opheise denne, for at den ikke under Reisningen ved sin Vægt skal bringe Spantet ud af Form eller brække det. Bjelkernes Opsættelse udføres paa forskjellig Maade, idet man nogle Steder i England først borer Naglehullerne i Knæerne efter Opsættelsen og Afstraagningen, medens man i Skotland lokker Hullerne i Forveien og derved udsætter sig for de Ulemper, som kunne opstaae af Spantets mulige Sænkning. Bjelkerne befæstes her foreløbigt til Spantet ved et Par Skruer, og naar 6—8 Stykker ere opheiste, afstraages deres Retning iborde, medens den rette indbyrdes Afstand i Diametralplanet sikkres ved en inddelt Stok. Dersom nogen af dem da er udenfor Dækkets Retlinie, bliver man nødsaget til at udbore Naglehullerne og anbringe større Nagler i dem for at opnaae den rette Flugt. Hvor Naglehullerne derimod ikke ere lokkede, heises endeel af Bjelkerne, de afstraages nøiastist.