Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

52 F. Skibenes Udstyring. TT Under dette Afsnit henhører Tegningerne F Nr. 1: Stormast og Mesanmast til Fregatten »Caledonia«; F Nr. 2 Fokkemast og Bougspryd til samme Skib, F Nr. 3 Mesanmast til Fregatten »Hector«; F Nr. 4 almindelig Tegning af Fregatten »Valiants« Master; F Nr. 5 balanceret Ror til Fregatten »Bellerophon«; F Nr. 6 Rorets Ophængning i samme Skib; F Nr- 7 Relingsankernes Placering i de engelske Pantserfregatter; F Nr. 8 Beddingerne i de samme Skibe; F Nr. 9 Beddinger i »Bellerophon-; F Nr. 10 Omdreiningsbolten til Raperterne i »Bellerophon«; F Nr. 11 Kanonboltens Placering i en Pantserfregat; F Nr. 12 Arrangement under Dæksbjelkerne i det samme Skib; F Nr. 13 Baxe Apparat for den 121/2 Tons Armstrongske Kanon; F Nr. 14, 15, 16, 17 Apteringstegninger til Fregatten »Warrior«. Jernrundholter. (Tegn. F Nr. 1, 2, 3, 4.) Formen af Rundholterne er i England forsaavidt afvigende fra den hos os brugte, at Masterne gives samme Runding paa For- og Bagkanten; Bougsprydets Overkant er derimod retliniet, dets Underkant curvet; Ræerne gives samme Runding overalt. Det er nu bleven meget almindeligt at forfærdige Undermaster, Spryd og Underræer af Jern, eller undertiden af Staal, ja selv til Skibe paa 1000—1200 Tons forefindes Merseræer og Stænger af disse Materialer. Man opnaaer herved for samme Vægt en betydelig større Styrke end med Træet, og forlænger Levetiden i en meget høi Grad, samtidigt med at Prisen ikke behøver at være høiere. Faren for Ildsvaade formindskes, og Masterne afgive fortrinlige Ventilatorer. Den Elasticitet i disse, man tidligere ansaae gavnlig for Seiladsen, er neppe nu af nogen Betydning, og naar bortsees fra dette, og fra Umuligheden af at kunne kappe dem, er der neppe nogen Grund til ikke altid at anvende dem i Koffardiskibe. 1 Krigsskibe maa der yderligere reises den Indvending imod dem, at de give værre Splinter end Rundholter af Træ, hvorimod det vel bliver et Spørgsmaal, om de med samme Diameter som disse lettere overskydes. I den engelske Marine anvendes Jern i Pantserskibene til Undermaster, Spryd og Underræer, men man er gaaet til meget svære Dimensioner, saaledes at man intet har sparet i Vægt. En Jernmast til en Pantserfregat veier saaledes 17 Tons, medens den af samme Diameter af Træ med behørige Beslag kun vilde have veiet 13 Tons. Til private Skibe har jeg derimod seet Jernrundholter benyttede, hvis Vægt faldt mellem de samme Størrelser af Pitch Pine og af Red Pine, og hvis Pris stillede sig som den sidste Træsort. Bygningsmaaden er høist forskjellig. Svære Master dannes af 3 eller 4 Range, mindre ofte af 2, i saa store Længder som muligt; anvendes flere Plader blive de enten byggede paa kravel, paa klink eller ind og ud paa forskjellig Maade, medens de enkelte Pladers Støde ere flugtende. Oftest ere større Master i 3 Range, af hvilke den forreste ligger yderst, og de 2 agterste ere paa klink indenfor denne; en Skamfilingsplanke an- bringes da paa Forkanten ved Hjelp af 2 Vinkeljern; naar Gaflen skal glide paa Masten,