Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

55 gjerne et Spillerum af Vs ". Kun 2 af dem gjøres bærende, nemlig den underste og den øverste eller næstøverste. Lykkerne til disse — af hvilke den ene ere dannet af Kjolen selv — blive derfor ikke helt gjennemborede; men Hullets Underkant gjøres plan og i bedre Skibe indlægges et convext Staalstykke i dette, saaledes at Omdreiningen foregaaer paa loppen af 2 afrundede Flader. De øvrige Lykker ere derimod helt gjennem- borede. 1 Stammen gjøres de fornødne Udskæringer nedenfor Lykkerne for at kunne aftage Roret, og hvis Skrueaxlen har Pandeleie i Rorstevnen, gjøres ligeledes en Indskæ- ling her for at give Roret fri Vandring. Denne Maade at forfærdige Rortapperne paa har imidlertid ikke længe været almindelig benyttet, og mange Byggere anvende endnu den ældre Maade, hvor Stammen gjøres lige, og Rortapperne dannes ved at aftynde den paa enkelte Steder. Lykkerne ere da af Pladestykker, hvis Ender ere bøiede om Stevnen og nittede til denne, og Tapperne bevæge sig da i den derved dannede Aabning, i hvis Forkant er indlaaset en lille Metalbøssing. For at forhindre Roret fra at kaste sig tver- skibs, anbringes et Par Stoppere paa Stammens Sider, som tage paa et Par andre paa Stevnen, naar Roret er dreiet en vis Vinkel (45 0). Klædningen af Roret udføres med Plader, som ofte, ved at springe 11/2" agtenfor Rorets Bagkant, danne den Fordybning, som navnlig tidligere antoges nødvendig for at forhindre det fra »at slaae«. Naaderne paa Pladerne lægges horizontalt, og istedetfor at anvende Klinkbygning eller Stødplader, smedes eller skrues Jernstykker i omtrent 3' indbyrdes Afstand mellem For- og Bagkanten, og Naglerne gaae da gjennem disse og Pladerne paa begge Sider. Dette giver ogsaa Lethed for mulige Reparationer. Imellem disse Jernstykker udfyldes med en let Træart, hvorved Pladerne opnaae mere Stivhed. Rorstammen er i Skibet omgivet med et Jernrør for større Vandtæthed; dette er conisk dannet for at tillade Aftagningen og befæstes til Skibet indenbords ved et Vinkeljern. Naar Roret er paa Plads, skrues en Plade (Hesteskopladen) til Yderklædningen med et Hul til Rorstammen, som netop tillader denne fri Vandring. Men hvor Rorhullet er under Vandet, maa en Metalbøsning anvendes for Vandtæthed. For ved Grundstødning at for- hindre Roret fra at løfte sig ud af Lykkerne, udfyldes en af Udskæringerne paa Stammens Forkant med et støbt Jernstykke fra hver Side, som foroven tager mod en af Rortappernes Underkant, 2 Plader nittede udenpaa Stammen fastholde disse. Til Rorets Dreining benyttes i Koffardifarten i Reglen Skruestyreapparater af for- skjellige Constructioner. Disse roses overalt, og naar de ere vel udførte, og Construc- tionen mathematisk rigtig, afgive de sikkert i almindelige Tilfælde det bedste Styringsmiddel. I Pantserskibene benyttes Rat med Kjede eller almindelig Line; Rattet ofte med Tandhjul og Drev; og er der 2 Rat, benyttes ogsaa den samme Line til begge. Ved Pantserfregatten »Bellerophon« har man anvendt »et balanceret Ror« (Tegn. F Nr. 5), hvis Omdreiningsaxe er paa omtrent Vs af Længden forfra. Kjølen agter bestaaer af 2 Plader, der ere bøiede noget opefter, og Roret har en huul Tap gjennem et Hul i denne, og fastholdes med Skrue og Møttrik paa Underkanten. Denne Tap er befæstet i et Rør, dannet at 4 Plader, indeni selve Roret, som naaer gjennem dets hele Høide. Omdreiningen foregaaer om Tappen forneden og om en øvre Stamme , der paa sin Underkant har en pyramidalsk Tap, som passer i Røret og fastboltes i dette. Roret er bygget helt af Plader og afstives indvendigt ved dobbelte T Jern. Ovenpaa Bundstokspladerne i Speilet er en Jernplade befæstet, og Jernbrønden