Tropeskovbrug

93 Svampesygdomme. Hevea er udsat for Svampeangreb baade paa Stamme, Rødder og Blade; men kun de to første Organers Sygdomme har haft Betydning, saa kun de vil blive omtalt her. Hevea-Kræft, Phytophthora Faberi, kan angribe alt und- tagen Bladene; men i Almindelighed er det kun Frugterne og Stammen, som det gaar ud over. Angrebet paa Flug- terne har i sig selv kun ringe Betydning; men som Ud- gangspunkt for Smilte til Stammen maa det lielst tages med i Betragtning. Sygdommen paa Stammen optræder i Barken og er kendt under to Former, som har Navne efter de Symptomer, der ledsager dem. »Rødvinsfarvet Kræft« forekommer fortrinsvis paa den tap- pede Del af Stammen; det første Tegn paa Sygdommen er, at Mælkesaften forsvinder fra det paagældende Barkstykke, og hvis man derefter undersøger den levende Del af Barken, linder man, at Farven ikke mere er den sædvanlige lyse — hvidlige, gullige eller svagt rødlige —, men en mørk, smudsig, rødvinslignende indtil sort Tone. Indadtil er dette Lag be- grænset af en — paa et Snit — mørk Linie, dei betegnet Angrebets Grænse, og inden for denne kan der være Bark af næsten normalt Udseende og indeholdende Mælkesaft. Hvis Sygdommen ikke er naaet videre, kan dræet maaske helbredes, enten »af sig selv«, ved at Tørke svækker Svampen, eller ved at det yderste Lag ind til den sorte Hinde skrabes af og brændes, og Saarfladen derefter vadskes med Karboli- neum. Kambiet bliver saa beskyttet af et tyndt Barklag og kan i Løbet af nogen Tid danne ny Bark; for en Sikkerheds Skyld kan man oversmøre Saaret med en Blanding af Kalk og Kogødning, der vil virke beskyttende. Hvis Sygdommen er trængt ind til Kambiet, er der mange Plantere, der hugger Træet bort og brænder det; men andre forsøger at redde det ved at skære alle syge Dele bort og brænde dem. I saa Fald bliver Veddet blottet, og det er jo altid en alvorlig Sag, der fordrer Desinfektion og bagefter Be- skyttelse, hvis ikke Borebiller, der for Resten straks kommer til Stede ogsaa i død Bark, skal faa Indpas og bane Vejen for Raadsvampe. Paa Midten af Saaret kan man smøre Tjære; men i Randen, hvor Overvoksningen skal tage fat, er den omtalte Blanching af Kalk og Kogødning bedst. Den Bark,