Tropeskovbrug
Forfatter: Allan Heilmann
År: 1917
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 195
UDK: 634 Hei
Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
samme maa ske med Stammen, naar den er angrebet højt
oppe; over for Angreb længere nede paa Stammen har man
anvendt Bortskærhig af syge Dele eller i enkelte Tillælde blot
en udvendig Behandling med Karbolineum eller Tjære. Da
det gælder om at ødelægge Svampens Mycelium, maa man
helst forud for en Bortskæring oversmøre det syge Sted med
Tjære; det er ellers vanskeligt at faa det bortskaarne Ma-
teriale samlet sammen og ødelagt.
Pink Disease begunstiges naturligvis af Fugtighed, og paa
lavtliggende Plantager, der er forsømt med Hensyn til Ud-
hugning, er den derfor meget almindelig. Den angriber des-
værre en Mængde Planter, som f. Eks. Kakao, Kaffe, Kamfer,
Lemon, Durian og Jak, saa man maa være forberedt paa at
faa sine Gummitræer smittede ved Sporer fra Naboplantager
eller fra indfødtes Haver.
En meget almindelig Svampesygdom paa Hevea er den
saakaldte »Die-back«, der viser sig som en Bortdøen at liæet,
begyndende foroven paa de unge Skud og vandrende nedad
til efterhaanden ældre og ældre Dele; den skyldes en Svamp
Botryodiplodia theobromæ (Diplodia cacaoicola), der har været
kendt længe som Snylter paa Kakao og andre Planter.
I Almindelighed er Svampen en Baadsvamp, som lever
paa forskelligt dødt Materiale, og den kan ikke uden videre
angribe de sunde Planter; den kan have forskellige Svampe
som Forløbere (Gloeosporhim alborubrum, Phytophthora), og
først naar de har dræbt de unge Skud (Frugter), kan den
vinde Indpas. Stærk Udtørring ved Blæst, Grenbrud som
Følge af Storm eller en tilfældig Overlast, der frembringer et
lille Saar, kan ogsaa bane Vejen for Svampen. Myceliet
breder sig hurtigt ned gennem Veddet, afbrydende Bladenes
Vandtilførsel, og efterhaanden bliver Barken mørkfarvet, indtil
endelig Svampens Sporer bryder frem og dækker Barken med
et mørkt, sodagtigt Pulver.
Det eneste Middel imod den er hurtig Bortskæring, med
paafølgende Tilintetgørelse af alle syge Grene, en Behandling
der har vist sig meget virkningsfuld. Da Svampen er en
Baadsvamp, er det selvfølgelig af stor Vigtighed, at Plantagen
holdes fri for henliggende dødt Materiale; men den er i øvrigt
ikke saa alvorlig en Fjende, som man til at begynde med
antog.
Som forebyggende Midler mod de omtalte Svampesyg-