ForsideBøgerTropeskovbrug

Tropeskovbrug

Forfatter: Allan Heilmann

År: 1917

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 195

UDK: 634 Hei

Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
96 samme maa ske med Stammen, naar den er angrebet højt oppe; over for Angreb længere nede paa Stammen har man anvendt Bortskærhig af syge Dele eller i enkelte Tillælde blot en udvendig Behandling med Karbolineum eller Tjære. Da det gælder om at ødelægge Svampens Mycelium, maa man helst forud for en Bortskæring oversmøre det syge Sted med Tjære; det er ellers vanskeligt at faa det bortskaarne Ma- teriale samlet sammen og ødelagt. Pink Disease begunstiges naturligvis af Fugtighed, og paa lavtliggende Plantager, der er forsømt med Hensyn til Ud- hugning, er den derfor meget almindelig. Den angriber des- værre en Mængde Planter, som f. Eks. Kakao, Kaffe, Kamfer, Lemon, Durian og Jak, saa man maa være forberedt paa at faa sine Gummitræer smittede ved Sporer fra Naboplantager eller fra indfødtes Haver. En meget almindelig Svampesygdom paa Hevea er den saakaldte »Die-back«, der viser sig som en Bortdøen at liæet, begyndende foroven paa de unge Skud og vandrende nedad til efterhaanden ældre og ældre Dele; den skyldes en Svamp Botryodiplodia theobromæ (Diplodia cacaoicola), der har været kendt længe som Snylter paa Kakao og andre Planter. I Almindelighed er Svampen en Baadsvamp, som lever paa forskelligt dødt Materiale, og den kan ikke uden videre angribe de sunde Planter; den kan have forskellige Svampe som Forløbere (Gloeosporhim alborubrum, Phytophthora), og først naar de har dræbt de unge Skud (Frugter), kan den vinde Indpas. Stærk Udtørring ved Blæst, Grenbrud som Følge af Storm eller en tilfældig Overlast, der frembringer et lille Saar, kan ogsaa bane Vejen for Svampen. Myceliet breder sig hurtigt ned gennem Veddet, afbrydende Bladenes Vandtilførsel, og efterhaanden bliver Barken mørkfarvet, indtil endelig Svampens Sporer bryder frem og dækker Barken med et mørkt, sodagtigt Pulver. Det eneste Middel imod den er hurtig Bortskæring, med paafølgende Tilintetgørelse af alle syge Grene, en Behandling der har vist sig meget virkningsfuld. Da Svampen er en Baadsvamp, er det selvfølgelig af stor Vigtighed, at Plantagen holdes fri for henliggende dødt Materiale; men den er i øvrigt ikke saa alvorlig en Fjende, som man til at begynde med antog. Som forebyggende Midler mod de omtalte Svampesyg-