Tropeskovbrug
Forfatter: Allan Heilmann
År: 1917
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 195
UDK: 634 Hei
Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
domme maa anbefales: Plantagens Afvanding, Frembringelse
af gode Kroneformer, der hindrer Fugtighed (fugtig Luft) i at
samles paa saarbare Steder, rettidig Udhugning, fornuftig Jord-
behandling, maaske Gødskning, der kan sikre Træernes Vel-
befindende og Modstandsdygtighed, omhyggelig Tapning, Des-
infektion og Tildækning af Saar, Tilintetgørelse eller Fjernelse
af dødt Materiale.
Fomes semitostus er Aarsagen til en meget alvorlig Rod-
sygdom paa Hevea. Svampen, hvis korrekte Navn i Grunden
er Fomes lignosus, træffes overalt i Troperne paa døde Stubbe
og Rødder af forskellige Træer, hvor den viser sig som hvide
Myceliestrenge eller fint, hvidt Spind; Frugtlegemet ligner noget
den brogede Poresvamps og er kendeligt ved sin i frisk
Tilstand -- orangerøde Underside.
Med en Stub som Udgangspunkt kan Svampen sende sine
Strenge ud gennem Jorden, og naar den støder paa Hevea-
rødder, kan den angribe dem; Myceliet breder sig huitigt og
dræber efterhaanden hele Rodsystemet; men før Angrebet ei
naaet saa vidt, vil Træets Blade visne, og kommer der stærk
Blæst, vil Træet vælte.
Det er konstateret, at Svampen kan angribe ganske sunde
Hevearødder; men der er nogen Uklarhed til Stede angaaende
dens Forekomst paa dødt Junglemateriale, da dens Frugt-
legemer i tør Tilstand kan forveksles med en anden Raad-
svamps (Polyporus zonalis). Paa den Malayiske Halvø anses
det af de fleste for sikkert, at den kan trives baade paa
Stubbe og paa døde Stammer, og særlig paa fugtigt Terrain
hævdes derfor Nødvendigheden af fuldstændig Fjernelse af
alle Junglerester. Forplantning ved Hjælp af Sporer har kun
ringe Betydning, da Frugtlegemer er temmelig sjældne.
Naar et Angreb opdages, gælder det først om at isolere
de angrebne Træer; det sker ved, at man graver en to Fod
dyb Grøft omkring dem og derved hindrer Svampens Van-
dringer, der aldrig finder Sted i stor Dybde. Over for de
angrebne Træer har man hyldet forskellige Principper; de
fleste har hævdet, at det bedste var at hugge dem bort og
brænde dem og derefter at underkaste Jorden en grundig
Gennemhakning, under hvilken alle Rodstumper samledes, og
der tilførtes Kalk. Denne Metode har dog forekommet mange
alt for haardhændet, idet de har ment det uforsvarligt ikke
at prøve at helbrede de jo ofte ret gamle — og værdifulde —