Tropeskovbrug

101 For Barkens Vedkommende er Forholdene undersøgt meget nøje, og man har der kunnet paavise, hvorledes Udviklingen J 20 . 1 1 e Mælkecellerne er levende Celler, der dannes al foregaar. Kambiet paa samme Maade som Barkens øvrige Væv; til al begynde med forholder de sig, hvad Udseende og Indhold angaar, ligesom andre Parenkymceller i Barken, men efter nogen Tids Forløb indtræder der en Forandring i deres Ind- hold, samtidig med at de Mælkeceller, der ligger ved Siden af og over hinanden, forbindes, idet deres Vægge gennem- brydes. Der opstaar paa denne Maade et uregelmæssigt Rør- system med liere og flere Forbindelser, indtil den endelige Skikkelse er naaet; man har opdaget, at der først skalles For- bindelse i tangential Retning. Mærkelig nok sker der ingen Tilknytning i radial Retning, saa de Celler, der dannes paa ulige Tidspunkter, kommer ikke i Berøring med hinanden. Rørsystemerne ligger altsaa i koncentriske, cylindriske Lag, med Forbindelse inden for det enkelte Lag, men uden For- bindelse fra det ene Lag til det andet. Det viser sig, at Barkens latexførende Partier er adskilte ved Lag af Stenceller, og først naar man er kommet igennem tre af disse Lag, træffer man det Parti af Barken, hvor langt den overvejende Del af Mælkesaften findes. Mælkesaftens Betydning for Planterne er man endnu ikke naaet til Klarhed over. Man har ment, at Latexen kunde tjene som Vandbeholder og derved hjælpe Træerne igennem Tørkeperioder; denne Forklaring er dog næppe rigtig, da saa- vel Hevea som en Mængde andre Planter med Mælkesaft hører hjemme i Egne, hvor der er Overflod af Vand. At Mælke- saften skulde være Reservenæring, anses ogsaa for usandsyn- ligt, da kun faa Procent af den er let tilgængelige Nærings- stoffer, medens Hovedindholdet, Kautsjuk, ikke er et Nærings- stof og heller ikke ved simple Processer kan omdannes til et saadant — Enzymer, der muligvis kunde virke i den Retning, har man ikke fundet — ; endelig vilde det være en mærkelig Form at vælge, hvis det kom an paa at samle Reservenæring, idet der jo er en Mængde mere usammensatte Stoffer, der er udmærkede i den Henseende. Den Strømning, Mælkesaften er underkastet, har ledet til den Antagelse, at den skulde have nogen Betydning for Stofledningen; Undersøgelser paa det Punkt har ikke givet noget positivt Resultat, saa det er i hvert Fald næppe en Funktion, der er nødvendig for Planten.