ForsideBøgerTropeskovbrug

Tropeskovbrug

Forfatter: Allan Heilmann

År: 1917

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 195

UDK: 634 Hei

Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
103 »virgin«, Gummi er klæbrig, meget lidt elastisk og, som det viser sig, uskikket til at bruges paa samme Maade som moden Gummi, og dette er naturligvis det afgørende. Tapningens Grundprincipper. For at faa fat i Mælkesaften maa man paa en eller anden Maade aabne de Beholdere, hvori den findes, og derved faa den til at strømme ud. I Amazondalen er det den almindelige Fremgangsmaade over for Hevea at slaa Huller i Barken ved Hjælp af lette, langskaftede Økser og opsamle den udstrømmende Latex i smaa Kopper, der anbringes under Snittene, ved at Banden bankes ind i Barken. Træet mister paa denne Maade for- uden Mælkesaft — og noget Protoplasma fra Mælkecellerne — — en Del af det næringsrige Indhold, der findes i Barkens levende Væv; men selve Vævet bliver tilbage, og selv om noget af det nok dør som Følge af Beskadigelser, vil Saaret meget hurtigt lukke sig. En stor Ulempe medfører denne Metode, idet den Beskadigelse af Kambiet, der er en uundgaaelig Følge af saadanne Hug, fremkalder Dannelsen af uregelmæssig, knudret Bark, samtidig med at den for Træet selv betyder, at de ubeskadigede Kambialcellers Arbejde forøges stærkt. Paa Plantagerne gaar man frem paa en helt anden Maade, idet man laver Udskæringer i Barken; man bortskærer tynde Barkstrimler, »Bark-Shavings«, som strækker sig omtrent ind til Kambiet, og som forløber skraat, saa at den udtrædende Mælkesaft kan flyde ned ad den frembragte Saarflade; idet man saa ved liver Tapning afskærer en tynd Strimmel, frem- bringer man Aabninger i Børsystemerne og opnaar derved, at Mælkesaften kan løbe ud. Ved denne Metode mister Træet Latex og Safter fra Barken ligesom ved den brasilianske Maade; men samtidig gaar der en Del Barkvæv tabt, baade det, der ligefrem fjernes, og det, der dør ved, at det blottes og tørrer ind. Det er indlysende, at dette betyder et lab for Træet, saavel i Form af opbygget Materiale som i Form af Næringsstoffer — Barkens levende Celler kan indeholde be- tydelige Mængder Reservenæring — ; men hvis Snittene fore- tages rigtigt, vil Kambiet forblive ubeskadiget — det beskyttes til at begynde med ved en tynd Skal af den inderste Bark —, og det vil i Løbet af nogle Aar kunne producere Bark med samme Egenskaber, som den oprindelige Bark havde.